Når black metal bevæger sig på nye territorier
Xanthochroid er et progressivt black metal-band fra Californien, USA, der ikke er bange for at kravle ud af den mørke, sorte hule, som stereotype black metal-bands ofte befinder sig i. De er villige til at male deres lydbillede med en bred farvepalet, på trods af black metallens traditionsbaserede ”regler”. Xanthochroid har siden 2005 inkorporeret symfoniske elementer i deres utraditionelle black metal-stil, hvilket nemt kan høres på deres debutplade, Blessed He with Boils, fra 2012. Efter fire års stilhed – med undtagelse af et par singler – er Xanthochroid klar med første del af deres albumserie, Of Erthe and Axen.
Storslået symfoni af høj kvalitet
Hvor Xanthochroids tidligere værker, såsom deres første EP, Incultus fra 2011, balancerer black metal med episke, melodiske og progressive elementer, lider Of Erthe and Axen: Act 1 desværre af en mangel på black-elementer. Der er skruet ned for de forvrængede guitarer, hvis plads i lydbilledet overtages af orkestrale strygere. De symfoniske elementer har altid været i bandets lyd, men ikke i nær så høj grad som på denne skive. Det stiller et stort spørgsmål… Gør det noget?
Svaret er: Nej, overhovedet ikke. Of Erthe and Axen: Act 1 er en storslået, melodiøs og fuldkommen episk oplevelse, der kræver, at lytteren er villig til at se bort fra fraværet af black metal-stemplet. Vokalerne kan gå fra de høje skrig, der til en vis grad lyder inspireret af Ihsahn fra Emperor (et kompliment, hvis du spørger mig), til kraftfuld og smuk clean-vokal, der svæver gennem pladen som en mægtig ørn.
Pladen byder på en masse variation og dynamik. Det ene øjeblik kan man høre strengene fra en akustisk guitar, der med elegance og rolighed lader lytteren svæve på en sky. Disse passager bliver vævet ind i de store brag fra symfoniorkesteret, uden at det føles påtvunget. Det gør, at oplevelsen af at lytte til pladen er flydende. Pladen føles som et samlet værk og ikke blot otte sange, skruet sammen i ét bind.
Noget af en oplevelse
Of Erthe and Axen: Act 1’s mangel på nogle af de essentielle kendetegn, såsom den kolde atmosfære, kan både være et plus og et minus. Personligt savner jeg disse black-elementer, men på den anden side er de dominerende symfoniske elementer netop det, der gør, at pladen er unik. Derfor fortjener den en flot 7’er, og jeg vil klart anbefale Xanthochroids Of Erthe and Axen: Act 1 til dig, der gerne vil udvide din black metal-horisont.
