Læssevis af potentiale, ikke så meget originalitet…

Erfarne debutanter

Fra resterne af aarhusianske Pariah Syndicate har Wrath of Belial rejst sig. Konstellationen tog sin endelige form i 2015, og nu er vennerne klar med deres arrige debutalbum, Bloodstained Rebellion.

Lige ved og næsten

Klassisk dødsmetal blandet med uforskammet thrash og labre melodiøse guitarpassager er, hvad vi får på Bloodstained Rebellion. Langt hen ad vejen fungerer det, men der er skam også plads til forbedringer.

Den blodige skive skydes i gang med ”Traitors” –  et hårdtslående nummer, der rammer som en knyttet næve. Med sin gode hook i omkvædet, de melodiøse guitarindslag, det intense trommespil og den tunge bas placerer dette track sig som pladens stærkeste. De tre midterskæringer ”Set Sails for the End of the World”, ”With Hell Assured” og ”Battleborn” er bestemt også potente, men de kommer aldrig helt op at ringe. Som det er tilfældet for mange af Wrath of Belials numre, er fundamentet lagt, men tryllestøvet mangler. Dette betyder desværre også, at pladen har en del fyldnumre, som jeg ærligt talt har svært ved at huske – selvom jeg har hørt dem mange gange. Mere originalitet ville gavne bandet.

Samme problem gør sig gældende på vokalfronten. Der er helt sikkert potentiale i frontmand Kasper Hornstrups brølen, men – for undertegnede – bliver det for monotont og en kende kedeligt med de ensformige growls. Desuden drukner vokalen sommetider i mikset; produktionen er til den rå side og kunne godt trænge til lidt sandpapir hist og her!

Der er dog også positive sider ved Bloodstained Rebellion: fx guitarspillet. Hele skiven igennem leveres der solidt rytmearbejde, men især de sprøde leads stjæler opmærksomheden. Hør bare guitarsoloen i ”Aftermath of a Tyrant”, der også byder på ganske imponerende trommespil. Nøj, det er svedigt! Det er i melodiske passager som denne, at Wrath of Belial virkelig brillerer.

Bloodstained Rebellion er bestemt en godkendt debut, men den mangler lidt finjustering og fokus – potentialet er der!