Det tyske trash metal-band Wolfen er ude med deres første skive i 5 år. "Chapter IV" er en blanding af thrash- og melodisk power metal, og indeholder både hurtige sange med voldsomme, intense trommer og en gennemtrængende guitar, men også de mere stille, dybe numre.

Intronummeret, ’Revolution Evolution’, er utrolig stemningsfyldt. Ulvehyl, kirkeklokker og tunge regnvejrsdråber giver associationer til en varulvefilm i en gennemblødt, nattemørk granskov. Det gav mig store forventninger til resten sangene – men desværre lover den mere, end jeg synes albummet kan holde.

Forsanger Andreas holder en forholdsvis ren vokal hele albummet igennem. Han har to tonelejer, som han skifter imellem – den dybe vokal, som han benytter mest, og så en high pitch stemme, som vi får at høre i enkelte sange og i ekstra hårdtslående passager, og dette fungerer umiddelbart rigtig godt. Dog kunne en mere melodisk og varieret vokal muligvis have gjort helhedsindtrykket bedre, for selvom han gør det godt, bliver det hurtigt meget monotont.

’Hole in the Sky’ starter blidt, og er lidt mere iørefaldende end de forrige sange. ’Dolor Mundis’ er et forholdsvis stille og ufatteligt smukt nummer, hvor Andreas kommer op i de hidtil højeste toner – der mere lyder som emotionel lyrik end ond high pitch, og bonus for det. I ’Birmigham 6’ synger Andreas duet med en kvinde – uforudset, men vellykket. På trods af de numre jeg har nævnt her, bliver albummet alt for ensformigt efter 7-8 tracks, og sangene tåger lidt rundt mellem hinanden i min hukommelse - på nær intronummeret, som jeg stadig synes er fantastisk.

Albummets sange er generelt lidt hårdere end dem fra deres sidste udgivelse, ’The Truth Behind’, og jeg savner variationen i det enkelte nummer. Alligevel har Wolfen formået at levere et album, der rent musikalsk er 100% gennemført. Vokalmæssigt har det lydt bedre, men der bliver sunget med følelse, og det alene kan løfte niveauet rigtig meget.