Wizard - ...Of Wariwulfs And Bluotvarwes

...Of Wariwulfs And Bluotvarwes

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:47.12
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tysklands svar på Manowar er tilbage med deres syvende album "...Of Wariwulfs and Bluotvarwes", og endnu engang beriger de vores liv med power metal-sange, denne gang omhandlende varulve og vampyrer. Wizards lyriske univers omhandler som regel krig, sværd, troldom og metalmusikkens gloriøse styrke, men nu og da begiver de sig også ind i gyserfortællingernes univers, hvlket jo er tilfældet med dette album.

Musikken falder et sted mellem traditionel metal og power metal, og har således mere tilfældes med den mere hårdtslående amerikanske power metal end den europæiske mere grandiøse power metal. På tidligere udgivelser fra Wizard, som jeg har hørt, så som "Bound by Metal", ligger Wizard ikke kun lyrisk, men ugså musikals, tæt op ad Manowar. Der er stadig lidt Manowarsk stemning over "... Of Wariwulfs and Bluotvawres", men jeg synes, at Wizard ogsåz reækker mere på andre inspirationer indenfor genren på dette album - deriblandt typiske europæiske elementer som fængende semi-episke omkvæd ("Sign of the Cross" lyder jo nærmest som et Blind Guardian-omkvæd) og buldrende dobbelt stortrommer samt et øget fokus på melodi.

Dern er ikke tale om original musik overhovedet, og mange vil måske synes, at Wizard er lidt fjollede. Jeg synes dog, at der er tale om en ganske solid udgivelse; og man må huske at tage Wizard for det, de er - good metal fun - med tysk accent og en overflod metalfloskler. Og det er lige som den slags musik skal være. Og netop derfor er de cheesy elementer og de måske ufrivilligt morsomme ting tilgivelige og kan værsættes en næsten kitsch-agtig facon.

Det skal også nævnes, at der faktisk er mange rigtigt fede metalriffs på dette album, hvilket er dets klare styrke (der er dog også nogle stede, hvor det virker tyndt og gumpetungt).

Fans af traditionel metal og amerikansk power metal skal nok få noget ud af dette album, og så kan jeg forestille mig, at det er fedt at sætte på anlægget til en festlig lejlighed med alkohol og, hvad der sig der til hører.

Jeg vakler mellem 6 og 7 kranier, men runder op til 7 udelukkende på grund af de mange ultraseje old school heavy metal riffs, der er at finde på albummet.