Man kan godt lære en gammel hund nye tricks
Deroppe i Sverige er de satans gode til det med metal, og Witherscape, som spiller atmosfærisk progressiv dødsmetal, er ingen undtagelse. Selve bandet er forholdsvis nyt, men duoen bag har en lang musisk karriere, hvor den ene part, Dan Swanö, tidligere har arbejdet i Nightingale og Bloodbath. Witherscapes debutalbum er det, jeg anmelder her, og de kommer godt fra start.
Vi starter ud på "Mother Of The Soul", hvor vi først hører en growlen sammen med et midt-tempo riff. Tempoet varierer meget, men kvaliteten gør ikke. Tempoet stiger og falder gennem hele sangen, og det holder bandet rigtig godt styr på. Vokalens growling er let for ørene og har nærmest en æstetisk klang. Det samme gælder for den rene vokal. Næste sang er mere atmosfærisk. Stilen er den samme som før, men riffet er noget langsommere, og growling er der ikke meget af. Sangen er beroligende og med velspillede trommer. Igennem albummet er der en generelt rolig stemning. Stemningen varierer dog fra atmosfærisk og dejligt at lytte til, til "vi er badass og growler" med et intenst riff. Det hjælper guitaren med meget af tiden, men fra tid til anden overtager trommerne og få gange endda klaver. Nogle gange er sangene helt stille, som starten på "Crawling from Validity" og på "Dying For The Sun". Det viser, at Witherscape kan det meste uden at variere tempoet vanvittig meget. Hele albummet er midt-tempo, men de varierer det alligevel helt vildt meget, mens det stadig er interessant og holder lytteren fanget. Selvom vi har med top kvalitets musik at gøre, kan jeg dog godt se, hvorfor nogle ikke vil synes om det. Der mangler en intensitet i musikken, hvilket gør at nogle nok vil finde musikken kedelig. Det er selvfølgelig brand ærgeligt, men det er til gengæld mere en smagssag. Et nævneværdigt nummer er "Dying For The Sun". Introen er stille, men samtidig atmosfærisk. Den går over i noget merevoldsomt, og overgangen giver en rigtig fin detalje i ens højtalere. Desuden er den godt sat sammen, trods forskellen først og sidst.
Jeg synes Witherscape har lavet et super godt album. Det er varieret, professionelt udført og har den rigtige feel. Der er nogle få potentielle problemer, men det er smagssager. Det største potentielle problemer manglen på intensitet. Det tror jeg ville skræmme nogle lyttere væk, men dem, det gælder, er tydeligvis heller ikke deres målgruppe. Witherscape er guf for alt andet end fans af den helt ekstreme metal, og disse kan lige så godt lade være med at lytte til dem.
Astrid Falls viser meget godt hvad man kan forvente af Witherscape
