Australsk duo spiller en spændende omgang groovy blues rock

Musik med hjerte og sjæl

White Miles er en energisk duo, der første gang så dagens lys i 2011. De har siden da høstet stor anerkendelse og varmet op for større bands. Her kan nævnes Eagels Of Death Metal, hvor White Miles varmede op inden den tragiske hændelse i Paris.

Titlen på albummet The Duel beskriver bandet som en positiv duel mellem de to musikere, duellen mellem band og publikum, og ikke mindst duellen mellem hjertet og sjælen. Der er ingen vindere i denne duel, men parterne styrker derimod hinanden. White Miles viser med disse ord, at der er lagt tanker bag, og det samme gør sig gældende for deres selvbeskrevne “dirty pole dance stoner blues rock”.

Stripperstang og barstemning

“I left you on a boat on the sea...” Sådan starter de meget smukke a capella toner fra White Miles kvindelige forsanger, kort efter hamrer guitar og trommer igennem, og vokalen ændres til overdrive. “Sickly Nerves” hedder nummeret, som også er første udspil fra pladen, og efter min opfattelse et af de bedste numre. Det skyldes blandt andet den store kontrast mellem skønsang og beskidt rockmusik. Sådan fortsætter albummet derud af med numre, som har fuld fart frem: Her kan nævnes det sikre hit “Crazy Horse” med et catchy riff, lækker vokal tilføjet passende mængde effekt og groovy trommer.

Flere steder på albummet er der også plads til de stille stoner rock-numre, hvor “Insane to the Bone” er min personlige favorit, da dette nummer swinger og samtidigt har en coolness over sig.

I flere af numrene synger trommeslageren 2. stemme, og dette fungerer som sådan udmærket, det giver en god stemning i det mere stille nummer “Coke on a Jetplane”. Til gengæld er nummeret “Don´t You Know Him“ 1 minuts spoken word med trommeslageren, og dette bliver alt for kedeligt, da det ikke har nogen større lyrisk kvalitet.

Beskidt rock med lækker lyd

White Miles går en spændende fremtid i møde, da dette album er et af de mere gennemførte inden for denne genre. Rent musisk har de formået at levere et album, der er fyldt med velspillede og velkomponerede numre. Desuden synes jeg, at der ved indspilningerne er opfanget en beskidt og rocket lyd, der passer bandet særdeles godt. White Miles får 8 kranier, da det er et godt album, men stadigvæk mangler det sidste for at være helt med deroppe, hvor topnavnene inden for denne genre kan formå at levere musik. Jeg vil dog med spænding følge White Miles i fremtiden.