While Heaven Wept er et erfarent amerikansk metalband, der blev dannet tilbage i start-90erne og har et hav af demoer, splits of EPer bag sig. Til trods for deres lange karriere har de kun udgivet ter LPer - og "Fear of Infinity" bliver nummer fire i rækken. Deres stil beskrives som episk doom metal, der trækker på power metal og progressiv musik.

Musikken er i hvert fald episk og storladent på dette album. Episk doom metal er ikke noget nyt og er en genre, hvor bands som Candlemass og Solitude Aeturnus har slået sine folder i mange år. Hvor Candlemass og Solitude Aeturnus mest har holdt sig i den doomede afdelig, synes jeg, at While Heaven Wept på dette album hælder mere til power metal end til doom metal.

Det første nummer "Hour of Reprisal" er et uptempo nummer, der ganske vist bibeholder doom-metallens melankoli, men lyder mere som en blanding af power metal og symfonisk melodisk black metal, hvor det følgende nummer "Destroyer of Solace" er mere en blanding af power metal of mere traditionel metal. Det er først i det tredje nummer "Obsessions Now Effigies", at der er egentlig doom metal-elementer at høre, men her bliver tempoet også sat op til noget mere power metal-agtigt. Det er kun ved den sjette sang "Saturn and Sacrifice", at vi får noget ren doom metal (selvom sang nummer fem "To Grieve Forever" også er tung og melankolsk). "Saturn and Sacrifice" er til gengæld også en rigtig fed episk doom metal med en passende undertrykkende og modfalden stemning i de tunge riffs og i guitarharmonierne og vokalmelodierne. Afslutningsnummeret, den elleve minutter lange "Finality" hører også til samme kategori af topklasse episk doom metal.

Jeg synes, at både de mere power metal-orienterede numre og de tunge doom metal-numre er godt skruet sammen og veludført, men man kunne måske have valgt at blande numrene lidt anderledes, såldes at man i stedet for at få alle power metal-numrene på første halvdel af pladen og alle doom-numrene på anden halvdel, fik lidt mere variation og balance.

I det store hele er der tale om et melankolsk, episk og stemningsmættet album, der er professionelt udført og professionelt produceret, og "Fear of Infinity" burde være gud for fans af både power metal og episk doom metal.