Danmarks nye rockhåb spiller med musklerne
Der, hvor det sker
Der er gang i den i Aarhus; nye bands opstår på stribe! Det er også her, vi finder ét af Danmarks p.t. mest interessante bud på en ny hard rock-konstellation: We the Moon. Kvintetten tog form for bare et år siden, og nu er de klar med deres debut-EP, rhea. Det er store navne, gutterne slynger ud, når de skal beskrive dem selv; Tool, Alter Bridge og Audioslave nævnes rask væk. Med så store ord beder man altså selv om balladen, hvis skiven er noget møg!
Stor, større, størst
Lad mig starte med at sige, at det er den ikke – tværtimod. Det er en virkelig solid og veludført debut, de fem herrer har kreeret: pæn og målrettet rock med en tydelig amerikansk lyd. Produktionen er i absolut topklasse, og vi præsenteres for et overordnet lydbillede a la giganterne i Tool – ikke dårligt, vel? Den høje kvalitet på denne front er måske også forventelig; bandet har nemlig haft amerikanske Ben Grosse (Disturbed, Breaking Benjamin m.fl.) og Joe LaPorta (Foo Fighters, David Bowie m.fl.) bag knapperne.
Inspirationen fra førnævnte bands er tydelig, og især ”Alter Bridge-lyden” spiller en stor rolle på rhea. Mest markant høres dette hos forsanger Morten Berg, der virkelig er en dygtig sanger. Ikke nok med at hans vokal har en imponerende spændvidde, men han formår også at balancere det porøse og det stærke – præcis som en vis hr. Myles Kennedy. Ligeledes er der ingen tvivl om, at de to guitarhøvlere har lyttet til Mark Tremonti en gang eller to.
På skiven lægges der rigtig godt fra land med rockbomben ”The Hunter and The Prey” – et stærkt nummer med en særlig lunefuld stemning. Man fornemmer, at det smukke kan krakelere, hvornår det skulle være – og det gør det skam også. Herpå følger ”The Departed”, der går ret ubemærket hen, og dernæst den bedre, lidt hårdere ”You Owe”. Til allersidst finder vi EP’ens højdepunkt, ”Safer Ground”. For dælen da, det er godt arbejde, drenge! Igen er det særligt vokalen, der stjæler opmærksomheden, da både det dybe og melankolske samt høje og rockede mestres til ug. Det er virkelig en håndfuld dygtige musikere, vi har at gøre med her – lidt mere punch, og så er vi helt oppe at ringe. Denne gang lander vi på en velfortjent 8’er!
