Understanding What We’re Grown to Be (WWGB) er andet album fra amerikanske We Came As Romans. Stor var min overraskelse, da skiven gik igang, for i stedet at opleve lyden af folk/ døds metal ala Ex Deo (må man da forvente når romere indgår i band navnet), er det en gang hardcore, med en Tokyo Hotel og My Chemical Romance lignende lyd, som banker ud af højtalerne. Efterfølgende efter en grundigere research på bandet viser det sig, at bandet har stor fokus på kærlighed, og at vi skal elske hinanden, hvilket er det budskab, som bandet forsøger at udbrede. Så ud fra den betragtning skal navnet We Came As Romans måske mere ses, som en samling af godhjertede romantikere mere end stolte, europæiske romere. Efter at blevet så meget klogere, må vi hellere vende tilbage til det vigtige, nemlig anmeldelse.

Lad mig sige med det samme. Der er masser af gode momenter på WWGB. Den mere rå vokal, trommer og guitar samt, at det altid er rart med et metal band, som hellere vil sprede buskaber om kærlighed og harmoni end død og ødelæggelse, er positivt. Der er dog et problem, og et stort et af slagsen, for musikken fanger mig overhovedet ikke. Skiven varer 47 min. og jeg må indrømme, at allerede efter sjette nummer, havde jeg mest lyst til at slukke højtalerne, og anden gennemlytning blev en decideret kamp om tålmodighed fra min side, for jeg synes virkelig, at WWGB er kedelig og intetsigende. Jeg har aldrig været fan af bands som Tokyo Hotel og My Chemical Romance, og da WWBG flere steder lyder som nævnte, bliver jeg efterhånden tabt. Derudover virker det også som om, at bandet er ret glad for Owl City hvad angår den ene vokal, for jeg tog mig selv i flere gange at tjekke, om det nu var det rigtige album som kørte, eller om Fireflies havde sneget sig ind. Jeg er selv stor fan af Owl City, når jeg er i mit mere harmoniske lune, men mixet med hardcore fungerer på ingen måde. Budskabet kan være nok så positivt, men når jeg allerede igennem tredje gennemlytning er nød til at give op, kan det være ret så ligegyldigt.

Hvis man er til genren, er We Came As Romans sikkert et tjek hver. Rent teknisk er der intet at sætte på WWGB, og den mere rå vokal fungerer glimrende. Derfor er det for mig svært at give karakter, for jeg kan sagtens høre de positive elementer, som der findes på albummet, men musikken siger mig simpelthen ingen ting, og minder i mine øre, lidt for mig om den emo lyd, som der var for meget af, få år tilbage. Derfor bliver det 40 % fra mig, men med den parentes, at hvis du godt kan li genren, er skiven sikkert god, og derfor skal du have lov til at smække din egen kommentar (hvilket du selvfølgelig altid har).