Den ekstra brik
August Burns Red må siges at have været inden for metalcore-gamet i mange år. Hvor bands som eksempelvis Bring Me The Horizon har bevæget sig i andre baner, har August Burns Red holdt sig konsistent til genren. Deres seneste udspil Red Phantom fik en lunken anmeldelse her på sitet, med ordene om at de prøvede lidt for hårdt og manglede en retning. Det må siges ikke at være tilfældet på Guardians. Her er der atter fokus på tonstunge breakdowns og guitarriffs, men stadig med en legen og eksperimenterende tilgang til musikken. De to første singler ”Defender” og ”Bones” skabte for mit vedkommende store forventninger til dette album, så det bliver spændende at se, om de kan bevare den tårnhøje kvalitet som på singlerne?
Bered dig selv
Guardians er med sine 11 skæringer fordelt på 49 minutter klar til at slå benene væk under dig. På ”The Narrative” får du hurtigt smagt på, hvad du kan forvente af dette album. Frontmand Jake Luhrs lyder muligvis bedre end nogensinde, og sangen har et utroligt tempo og melodiøsitet, uden at det på nogen måde bliver poleret. Videre i albummet kommer de tre udsendte singler ”Bones”, ”Paramount” og ”Defender”. ”Bones” som en af pladens stærkeste sange. En hæsblæsende affære, hvor især guitararbejdet er værd at sætte fokus på, da det virkelig formår at sætte sit melodiske præg på sangen. Der er desuden plads til passager, hvor kun bas og trommer er i fokus, og det fungerer godt, at hvert enkelt instrument får lov at komme til sin ret.
”Defender” er en kavalkade af betontunge breakdowns og en sjov kontrast til budskabet, som behandler de kristne temaer, som bandet er kendt for at praktisere og bevæge sig i.
Yderligere bliver der også leget med forskellige tidssignaturer. Det kan høres tydeligt på sange som ”Ties that Bind” og ”Bloodletter”, hvor sidstnævnte næsten bevæger sig i retning af deathcore.
Generelt er der på dette album ikke meget tid til at slappe af – det eneste tidspunkt hvor tempoet trækkes ned i længere tid, er i c-stykket på ”Extinct by Instinct” og den bibelske monolog i ”Lighthouse”, som i øvrigt fungerer som et godt modspil.
Pladsfyld og overflødelige sange også smidt væk. Nogle af sangene er selvfølgelig af højere kvalitet end andre, hvor jeg vil vurdere ”Paramount” som en af albummets svageste. De andre skæringer har hver især noget forskelligt at byde på. Varierede breakdowns, djentede guitarsoloer og musisk overlegenhed. Og selvom bevægelsesbanerne bliver meget de samme, bliver albummet aldrig kedeligt at lytte til.
Den gyldne mellemvej
Guardians er et virkelig stærkt og helstøbt album. Det er rendyrket metalcore af den onde slags. Det er forfriskende, at et album med så stærke singler kan bevare kvaliteten hele vejen igennem. Og et band som August Burns Red, som generelt er lidt svingende på det område, formår at samle trådene og bevise, at de stadig er relevante i gamet. Uden at gå på kompromis med hvem de er, uden at eksperimentere i tusind forskellige retninger, men bevare den røde tråd hele vejen igennem. Det er helt klart et lyt værd – mere af den slags, tak.
