Så står den på old school svensk dødsmetal fra dengang, hvor svensk dødsmetal blev associeret med Dismember, Unleashed, Grave, Nihilist og Carnage - det vil sige den mere rå stockholmske lyd frem for den melodiske Göteborg-lyd, der kendetegner meget svensk metal i dag.

Selvom der er noget melodi i Vomitorys lyd - for eksempel i numre som "They Will Burn" og "Hate in a Time of War" - så er der altså ikke tale om melodeath, men den mere rå type dødsmetal, der var populær blandt svenske bands i 90erne, hvilket vil sige masser af energi og simple men aggressive riffs og blastbeats nu og da, samt masser af indflydelse fra hardcore punk og den mere beskidte type tyske thrash metal fra 80erne samt Slayer, selvfølgelig. Det lyder også som om Vomitory er en del inspireret af Napalm Death og Morbid Angel, som de lød i starten af 90erne, samt af Bolt Thrower (tjek bare introen til "Shrouded in Darkness" samt nogle af riffene i "Hate in a Time of War").

Jeg synes, at "Opus Mortis III", der i øvrigt er Vomitorys ottende album, har alt det, som er fedt ved tidlig svensk dødsmetal. Det har energien fra thrash metal og hardcore punk, som bare giver en lyst til at moshe rundt som en galning, og dette er kombineret med tremolo riffs og blastbeats fra dødsmetal og grindcore, som bidrager med en rå og brutal kant, som står i interessant kontrast til de guitarmelodier, der dukker op nu og da. Den growlede vokal er måske ikke voldsomt interessant, men den passer da den rå og aggressive dødsmetalstil ganske fint, og så har produktionen også en ganske rå og upoleret karakter.

Er man til rå thrashet dødsmetal, der søger tilbage til den tidlige svenske dødsmetals utvivlsomme kvaliteter, bør man tjekke Vomitorys ottende album ud.