Efter at have lusket rund i den danske undergrund et stykke tid, er det nu endelig tid for Villa at udgive deres debut. Det eneste jeg havde hørt fra bandet før var nummeret på Extremity Rising Vol. 4. Derfor var jeg lidt overrasket at høre at bandet var skiftet over til en lidt mere rolig stil end før. Men bare rolig, de laver ikke pop nu, hvis det er det du tror. Bandet har simpelthen fået deres musik gjort en hel del mere strømlinet, hvilket resulterer i ti numre der ikke ligger langt væk fra bands som Tool. Især forsanger Jeppe Christensen's vokal er virkelig en fryd at høre på. Kan han udvikle den i de kommende år, vil han uden tvivl være en af de bedste danske sangere indenfor rock. Desuden har bandet flettet en masse udefra kommende elementer ind i musikken, såsom reggae introen i "Numb" og lidt jazzede dele her og der. Tue Madsen's produktion er, som det hører sig, moderne men på ingen måde trendy. Det hele lyder som det skal, især mikset er virkelig formidabelt. Men der er dog et par småting, som forhindrer pladen i at få mere end et 7 tal. Sangene er ikke så forbandet forskellige fra hinanden, hvilket sikkert er ideen med titlen. Men jeg havde nu ønsket mig et par numre, hvor det pæne blev lagt til side og køllen kom frem fra posen. Bortset fra det, kan jeg ikke se hvorfor denne plade ikke skulle blive en succes.