Nordmænd byder på en gryderet med mange ingredienser
In Vain fylder godt op for en gryderet med ingredienser fra diverse genrer. Bandet fra Kristiansand – i Norge – har spillet siden år 2003, og siden da er det blevet til en demo, en EP, to albums og så Ænigma her værende deres tredje album. Det flotte albumcover sætter gang i forventningerne for mit vedkommende samt også det ry, som bandet har blandt venner og bekendte. Genren er progressiv death/black metal, hvor der bliver præsenteret en række forskellige vokaltyper kombineret med tunge riffs og dobbeltpedaler, men også akustiske passager og gæster på diverse instrumenter. Vokalmæssigt bliver man præsenteret for rene vokaler (også to-stemmede passager), black metal shrieks og dybe growls.
"Against the Grain" er bandets single, og nummeret på syv minutter og fem sekunder er egentlig ikke super progressivt. Det kører mest mellem nogle growl og shrieking vokaler, før der bliver sunget rent "Red moon falls on the horizon". Samme linje bliver gentaget efter næste vers, og man får skam også bekræftet, at dette nummer skulle være en single. Der kommer også nogle længere passager med rene vokaler, men nummeret virker som lidt af et kaos, hvor synths, riffs, trommer og de forskellige vokaler bliver blandet alt for meget sammen, og man taber det lidt i mikset. Dog samler In Vain sig op med det næste nummer, "Image of Time", som har en fed lead guitar, og bliver kørt ind af nogle growls, og man bliver efterfølgende præsenteret for en vokal, som man godt kan genkende, om har lyttet på blandt andet Solefald. Lazares lillebror, Sindre Nedland, spiller nemlig keyboard og deltager hist og her med sine rene vokaler, og man kan sagtens høre, at de to herre er brødre.
Gryderetten Ænigma har mere at byde på dog, det otte minutter lange "Culmination of the Enigma" med et progressivt tiltag med spændende riffs, et orgel og akustiske passager, hvor rene stille vokaler giver en enorm følelse af, at man sidder i det gamle Norge i vikingetiden. Vokalisten i denne passage er Cornelius Jakhelln (også fra Solefald), som læser op af et digt. Jeg synes næsten, at jeg vil sammenligne den del af nummeret med noget fra Týr, noget a la størstedelen af nummeret "Gandkvæði Tróndar". Det er i øvrigt også værd at nævne i denne sammenhæng, at "Hymne til Havet" også har en rigtig vikingefølelse i sig. Omkvædet bliver sunget rent på norsk i et kor. Lyrikken omhandler havet, som det fremgår af titlen, og det passer super godt sammen med musikken. Af andre end Cornelius Jakhelln har In Vain også besøg af mange andre folk på denne skive, der er blandt andet repræsenteret trompet, saxofon, violin og cello.
Produktionen på Ænigma er god og moderne. Den passer perfekt til genren, og jeg føler ikke, at jeg misser meget af det, som jeg lytter efter. Jeg synes dog, at nummeret "Against the Grain" i starten også irriterede mig med produktionen, fordi det virkelig var et kaos, som jeg nævnte tidligere. Men konkluderende kan jeg sige, at der blot er noget ved det nummer, der irriterer mig på flere punkter, resten af albummet er jo en tand bedre. Det tog lidt tid for Ænigma at sætte sine spor i mit sind, men jeg må sige, at jeg syntes mere om musikken for hvert lyt jeg foretog. En del af numrene er super fede, men nogle af dem bryder jeg mig dog slet ikke om, og det trækker ned for mig. Men om man søger noget progressivt, da mener jeg, at man bør tjekke Ænigma ud. Det kræver lige et par gennemlytninger, men ellers prøv først med numre som "Hymne til Havet", "Culmination of the Enigma" og det meget progressive sidste nummer, "Floating on the Murmuring Tide", som jeg vil lade den enkelte lytter opleve for sig selv.
Trackliste: 01. Against the Grain 02. Image of Time 03. Southern Shores 04. Hymne til Havet 05. Culmination of the Enigma 06. Times of Yore 07. Rise Against (Bonus Track) 08. To the Core 09. Floating the Murmuring Tide
Albummets single, "Against the Grain", kan høres her:
