Jeg vil godt bede om Vader til 200, tak

Vader har efterhånden eksisteret i en del år og har inspireret et utal af bands, men hvem pokker kan man kreditere for at have inspireret DEM? Hvis man nogensinde har været i tvivl, så kan man ikke være det længere, efter Iron Times.

Hvad hedder rundsav på polsk?

Min allerførste tanke, da jeg trykker afspil, er, at det her lyder som Red Warszawa. Det gik dog ret hurtigt over, for formålet med Iron Times er ikke helt det samme som med førnævnte kunstneres musik. De her drenge er dybt seriøse, og det mærkes – efter den indledende sammenligning er fordampet. For der er smæk på fra næsten første færd, og den første skæring med titlen ”Parabellum” er tempofyldt og sætter standarden for de resterende tre numre. Soloen sidder lige i øjet, og jeg bifalder deres beslutning om at holde numrene korte - de to første ligger på lige knapt 2 min. og 30 sek. – for der er ingen grund til at bruge flere riffs end nødvendigt for at få beskeden igennem.

”Praying To The God Of War” er ligeledes lige på og hårdt, simpel men klassisk opbygning. Vi bliver budt på masser af dukka-dukka og endnu en knivskarp solo, der fræser om kap med Piotr Wiwczareks rustne vokal, der lyder, som om den har marineret i en lage af had og sprut, og vækker associationer til Petrov fra Entombed A.D. ”Piesc I Stal” er EP’ens tredje og sidste originale nummer. Den er en smule langsommere og derfor også længere. Men det betyder også, de giver sig bedre tid til at nørkle lidt med det fremragende guitarspil, der binder den godt 15 minutter lange EP sammen.

Bedre held næste gang

”Så hvorfor kun 7?”, sidder der nok nogen og tænker. Først og fremmest er det mig en gåde, hvordan man kan retfærdiggøre at udgive en EP med fire numre og så lade et af dem være et cover-/tribute-nummer. Ja, ja, bevares, det er et Motörhead-nummer, men det udgør alligevel det kvarte af udgivelsen. En lidt mere hektisk udgave af ”Overkill”, de slipper godt fra, men kunne de ikke have gemt den til deres næste fuldlængdeskive? Og så vil jeg driste mig til at sige, jeg ikke håber, den her bette udgivelse lægger stilen for deres kommende album, der står til at have release til november. For selvom det lyder godt, er det faktisk lidt kedeligt. Forrige års Tibi Et Igni havde langt mere personlighed, så jeg håber sgu, det ikke er et varsel, det her…