Per Johansson, der lokalt burde være kendt fra Fate, har sammen med fruen Heidi samlet bandet Ureas. Foruden ægteparret, der deles om vokalarbejdet (med Per som den klart dominerende part), finder man noget af et all-star band fra den danske scene: Søren Hoff (Fate), Mikael Skou Jørgensen (Urkraft) og Kasper Gram (Manticora, Ex-Wuthering Heights).

Musikalsk taler vi atmosfærisk power metal med et moderne touch her og der. Vokalen er helt klart i fokus, og hvis man har det svært med Pers til tider Ozzy-lignende stemme, bør man undgå dette album. Sangene er både catchy og solide, men på samme tid meget følelsesprægede, og Johansson parret lægger heller ikke på nogen måde skjul på at musikken er baseret på svære tider de har gennemgået.

Ligesom sangstrukturen understøtter produktionen ligeledes indtrykket af, at det er vokalarbejdet der er centrum på dette album. Instrumenterne danner en god bund, men får sjældent lov til at brilliere.

Desværre kan alt jo ikke være ren ros. I ny og næ udsættes især Heidis vokal for nogle mystiske effekter, og på albummets sidste nummer, "Seven-Days Weekend" får man den væmmeligste robotstemme smidt i ansigtet sammen med et semi-industrielt lydbillede der intet har at gøre med resten af skiven - helt klart et antiklimaks af en afslutning på en ellers fantastisk musikalsk oplevelse.

Til trods for disse små skønhedsfejl er der tale om et kvalitetsprodukt, og hvis man som undertegnede kan lide Pers temmelig unikke vokal, kan det umuligt opfattes som rent spild af tid.