Jaguarpræsten prædiker velkendte velsignelser
En velbesmykket debut
Du har måske ikke vidst det før nu, men Amaranthe, Nightwish, Within Temptation og Delain har på mystisk vis ynglet et lille barn – et barn, der går under navnet Universal Mind Project. Projektet ’fødtes’ i 2012 på guitaristen/growleren Michael Alexanders initiativ og kort efter tilsluttede trommeslager Alex Landenburg, samt vokalisterne Henrik Båth og Elina Laivera sig staben. Nu er bandet endelig klar med deres debutskive, The Jaguar Priest, der lokker med et mildest talt imponerende hold af hele 8 gæstemusikere, der bl.a. tæller Mark Jansen (Epica), Nils K. Rue (Pagan’s Mind) og Mike LePond (Symphony X).
Tænd for vindmaskinen
Genremæssigt fører jaguarpræsten os ind i et blandingsunivers, hvor progressiv, power, melodisk samt symfonisk metal mødes og forenes i en stil der bestemt er hørt før, men ikke desto mindre virker. Det er en både pompøs og ambitiøs genrekonstellation, de kære debutanter har kastet sig ud i og feltet vrimler med kedelige klichéfælder, der kræver sine musikere at undgå. Jeg synes dog undvigelsesmanøvren er lykkedes ret godt, da numrene på intet tidspunkt bliver kvalmende eller teatralske – som man kunne frygte. Point for det!
Flere point uddeles på temafronten. Den storladne og fortællelystne genreblanding er simpelthen det perfekte match til skivens tematiske omdrejningspunkt, der, som både tekster, albumdesign og endda bandnavn indikerer, er spiritualisme og epik med fuld knald på! Fundamentet holder.
Stiller vi skarpt på den auditive side, emmer pladen af vellyd: Produktionen er noget nær perfekt, lyden er tight og vokaler samt instrumenter, komplementerer hinanden på den helt rigtige måde. Det triste er bare, at det alt sammen er noget vi har hørt før – mange gange. Mere interessant er selve vokalsiden, der udgøres af en kombination af intet mindre end 3 vokalister (plus diverse gæster)! Hvor Elina Laivera synger smukt og fløjlsblødt, anlægger Henrik Båth en mere power-baseret og stemningsfuld vokal og Michael Alexander river dine øregange itu med sine growls. Det lyder måske rodet og overambitiøst, men jeg må sige at det lykkedes vore venner at forene vokalapparaterne i sand Amaranthe-stil.
Indholdsmæssigt er første halvdel af skiven markant stærkere end sidste halvdel, hvor det føles som om projektet mister pusten. Der lægges hårdt ud med sprøde numre som ”Anthem of Freedom”, ”Truth” og ”Dreamstate”, hvorefter de resterende numre har tendens til at flyde sammen – måske med undtagelse af ”The Force of Our Creation” og balladen ”A World That Burns”, hvori Laivera for alvor får lov at vise sin vokalkunnen.
Udover dette ene kritikpunkt, mener jeg der er to presserende problematikker ved denne plade. For det første er tracks som ”Awakened by the Light (Universal Mind)” og ”The Jaguar Priest” med deres 8+ minutters spilletid alt alt for lange – prog eller ej! Bandet formår simpelthen ikke at fastholde min opmærksomhed og jeg sidder mest af alt og venter på, at det næste nummer går i gang. For det andet, synes jeg de mange gæstemusikere gør mere skade end gavn. Det er så godt som umuligt at holde styr på, hvornår det er bandet selv man hører og hvornår det ikke er.
Tag flere chancer, venner!
Afslutningsvis er jeg overbevist om, at denne debut ikke vil skuffe fans af genren: Universal Mind Project går i de store navnes fodspor og følger en opskrift de ved virker – og det fungerer egentligt fint nok. Det store spørgsmål er bare, om de overhovedet formår at bringe noget nyt til bordet og her må jeg blankt sige nej. Det hele er set, hørt og gjort før – også en tand bedre, end det The Jaguar Priest byder på. Misforstå mig ikke, albummet er bestemt værd at lytte til, men jeg vil håbe tankeprojektet tager flere chancer fremover og for alvor finder deres egen stil. 6 forventningsfulde kranier herfra.