Mørk og melankolsk psykedelisk rock fra Finland - og i sidste ende irrelevant

Uhrijuhla er et finsk band, og, udover at et enkelt eller to af bandets medlemmer engang har slået sine folder i den finske metalundergrund i deres unge dage, så har deres debut-skive Uhrijuhla intet med metal at gøre. Bandet byder i stedet på mørk og melankolsk, progressivt tangerende alternativ rock, der dog har enkelte varmere toner i form af et diskret 70er orgel, der ligger i baggrunden på enkelte numre. Bandet beskriver selv deres musik som psykedelisk pop med progressive elementer, og det kan de da bestemt have ret i... bortset fra, at jeg tror at vor tids popfans ikke ville have hjernekapacitet nok til at forstå denne slags musik.

Bare fordi musik ikke er metal, behøver det selvfølgeligt ikke at betyde, at det ikke er godt, og Uhrijuhla har da sine øjeblikke - et nummer som det lettere funky "Kevään airut" eller det det til tider minimalistiske og nærmest skrøbelige "Maaliskuun yössä" samt det mere syrede "Se minkä maa voi antaa" og den lettere bluesdrevne "Pikimusta tähtikirkas yö" hører bestemt til blandt skivens lytteværdige numre, men desværre er der også en håndfuld numre, der slår mig som værende lidt kedelige og uinspirerende. Dette gælder specielt dem, hvor sangen leveres af Janitor Muurinen, hvis sangstil simpelthen er for svag og mumlende til min smag. Til gengæld har bandets kvindelige sangerinde, Olga, en stemme, der er både blød og intens og passer perfekt til bandets alternative musik.

Men, når alt kommer til alt, er dette et metalsite, og her er Uhrijuhlas debut-skive nok i sidste ende irrelevant, og, jeg tvivler på, at den, selvom den bestemt er interessant i mine ører, har nogen som helst form for interessepunkter for danske metalhoveder.

Tracklist: 1. Avaruuden lapsi 2. Se minkä maa voi antaa 3. Kotona 4. Liian kaukana 5. Kevään airut 6. Maaliskuun yössä 7. Yökello 8. Pikimusta tähtikirkas yö 9. Tunturit