Hvis man bare har fulgt lidt med i metaltimerne i skolen, ved man hvem Udo Dirkschneider er. Han lyksaliggjorde mig, og hundred tusinder af andre Heavy Metal hoveder, i 80'erne og 90'erne, med hans motorsavs vokal i desværre hedengangne Accept.
Nu er han såmænd allerede ude med sit niende solo album. Han får så sandelig spyttet nogle plader ud, og jeg vil mene at han nogen gange burde have brugt lidt mere tid på sangskrivningen, og jeg har endnu ikke hørt et album fra ham som kommer op på Accept standarder, men helt klart hører hans nye "Thunderball" klart til blandt de tre bedste af hans soloudgivelser.
"Thunderball" lægger ud med titelnummeret, som er et up-tempo nummer, helt i Accept ånden - virkelig fedt. Det samme gælder de næste tre numre. Med "Land Of The Midnight Sun" bliver det så lidt mere rolige toner der bliver slået an. Ellers fortsætter det med den ene headbanger efter den anden, men pludselig dukker der et nummer op som "Trainride To Russia", som er en hyldest til de russiske fans. Med de russiske harmonikatoner og teksten som delvist er på russisk, er der faktisk nytænknig fra "U.D.O." som man ikke kunne forvente, et kanon party nummer. Af andre specielle ting, kan jeg nævne den flotte afslutningsballade, som er underlagt med strygere.
"Thunderball" er et fremragende tysk Heavy Metal album fra én af verdens mest markante stemmer.
Kommentarer (3)
Ole Bach
Indlæg: 236
Jeg har aldrig spillet så
Jeg har aldrig spillet så meget luftguitar på Sweden Rock som til pansergeneralen Udo det svingede som ind i h...... så denne skive er et sikkert køb.
Majestic waste
Indlæg: 1
Folk spurgte om det var en
Folk spurgte om det var en god koncert,
med dette svarede jeg med Ondt i hele kroppen,
kun bas for ørene, meget hæs og en tromme stik i hånden : NEJ!!..... Den var guddommelig!!!. Den lille mand med den store stemme, den kraft der svævede rundt i vega
kunne vælte selve Empier State Building, den energi stefan Kaufman og udo smed ud i publikums hjerter var elektrisk, Energi E2 gå hjem og vug. Og Igor Gianola kunne ikke smide smilet væk, det ville jeg nok heller ikke kunne hvis jeg spillede med selveste udo dirkschneider, og Lorenzo Milani holdt næsten ikke pause, jeg tror den energi udo og stefan smed ud til publikum blev også suget af trommeslageren. Fitty gjorde også de bas strenge glødende da de pillede Thunderball, det lød så godt så alle stille mennesker ikke var stille mere.
Ingen små snakkede ALLE sang med, men det var bedst da udo fik alle til at synge med i starten af FAST AS A SHARK, han dæmpede musikken helt ned og alle skrålede op i ti minutter og så kørte den ellers for fuld skrue.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Hulk, hvorfor var jeg der
Hulk, hvorfor var jeg der ikke. Hvorfor er alle fede Koncerter i København-Vræææææææææææl.