Efter fire lange år er Peter Steele og hans medsammensvorne endelig tilbage med et nyt langt album, og heldigvis for alle, så er stilen på pladen langt mere henad "Bloddy Kisses" og "October Rust". Deres forrige plade "World Coming Down" var sgu' lige et nummer for depressivt og tungt, og blev da også et flop, så de har besindet sig og skrevet mere melodiske numre a'la "Black no. 1", det er da også helt klart de numre der udmærker Type O. De første 3-4 numre er alle fede melodiske numre, men som sædvanlig skal de jo trække deres numre i langdrag, og nogle af dem er altså et nummer for kedelige efter min smag. Jeg synes efterhånden også det ville være en god ide hvis metal bands lod være med at prøve at komme op en CD's fulde spilletid, for det er sgu' svært at lave en CD på 74 min. med bare hits. Da Type O Negative udgav "Bloddy Kisses" var det en gude skive for mig, men jeg må erkende at den dag i dag hører jeg dem aldrig, det er ikke så meget pga. deres plader, men pga. lyden. Jeg synes at de altid har haft en meget ringe guitar og bas lyd, men det er jo en smags sag. Den nye Type O Negative er helt klar en lytter værd. De har stadig deres gamle styrke og deres mix af Beatles og Black Sabbath er stadig unik!