Twilight force – Heroes of Mighty Magic
8/10 kranier
Når de musikalske troldmænd viser deres magi, kan man kun svare med skole-poesi!
Historier fra den lilla side.
Noble gangere og heltemodige riddere, troldmænd og mystik,
Dette er fundamentet for power-metal musik.
Og Twilight Force spiller netop det,
Med et pladecover som havde de taget LSD.
Men vil denne CD please denne anmelders øre?
Jeg vil berette om mit eventyr, nu skal du høre:
Numrene er fremført med stor koncentration,
Og det er tydeligt at høre, hvorfra de har deres inspiration.
For fra rollespillets verden har de sandelig taget ved lære,
Både fra Dungeons & Dragons og Ringenes Herre.
Og at navngive skiven fra et spil er et godt incitament,
For ved at stave det "Mighty" undgår man copyright infrigement.
Stærke numre på skiven som ”Battle of Arcane Might”,
Handler allesammen om en farlig knejt.
Som skal ud og trylle mod drager og magiske rotter,
Dog sejere end ham svansen, Harry Potter.
Og teknikken bag sangskriveriet er sandelig stor,
Keyboardspilleren Blackwald må have en stolt mor.
For han har sandelig talent, ja, det må siges,
Det viste han, da han skrev ”Guardian of The Seas”
Chrileons sangstemme er sandelig smuk,
Som en maskulin vædder eller kastreret buk.
For de høje toner rammes flot, ja, perfekt er hans pitch,
Han vil have nemt ved at gøre de fleste sangere til sin bitch.
Utroligt, at han kan med længden på de ord,
For når sangene ta'r otte minutter, må tissetrangen blive stor.
Jeg så gerne en koncert med dem uden at slukke,
For han må da løbe ud at pisse, hver gang de skal bukke!
Men hvis vi skal fremhæve noget skidt, som er svært at lade stå,
Så er det svært at komme udenom ham, som på tønderne skal slå.
For variationerne er få og grundrytmen tung,
AC/DC ringede og sagde "forny dig dog, mens du stadig er ung!"
Men der bliver tæsket tønder efter alle kunstens regler og kunnen
Så hvorfor fanden skruer man ned, så de kun høres i baggrunden? *
Epilog
Som alle gode historier har denne også en ende,
Så jeg ender med at anbefale dig at lære Twilligt Force at kende!
Er du til symfonisk power metal som i gamle dage,
Kan du nemt høre denne CD uden at klage!
For på nær den lettere spøjse produktion,
Så er skiven faktisk helt kanon!