En omgang slovakisk ruskomsnusk eller pærevælling om du vil …
”Hvad er dog dette?”, var det første der slog mig, da jeg fodrede min afspiller med slovakiske Tristanas tredje album Virtual Crime.
Albummet starter med en techno-agtig intro, og slår derefter over i en mystisk omgang power groove med henvisninger til Pantera og lignende, men samtidigt mixes der store keyboardflader, en halvtvivlsom ren vokal, og nærmest halvgotiske indslag indover.
Sådan kører de to første numre, og jeg sidder bare og tænker What? Helt sådan har jeg vist aldrig oplevet metal serveret før, og jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg synes om det. Er det godt, interessant eller bare noget skidt? Forvirringen bliver næsten total ved tredje nummer ”Wasted Time” som har en super fed grundstemning af ballade, og vokalen fungerer fedt nok trods begrænsningerne. Men så, ud af det blå, kommer der Phil Anselmos vokal, og et power groove-riff som vel, i bund og grund, er fedt nok… Men hvorfor? Og sådan fortsætter skiven: I nummeret ”Jannie`s Dying” introducerer de en kvindevokal, som rent faktisk passer fedt ind i nummeret, men den nærmest halvgrowlende vokal der også dukker op er i mine ører meget misplaceret. Nummeret i sig selv er dog sammen med Wasted time mine favoritter fra skiven.
I am perplexed
For at citere en af metalverdenens store inspirationer vil jeg bruge ovenstående citat, for det er virkelig det, Tristana gør. De forvirrer mig, fordi det de laver er så anderledes fra noget, jeg nogensinde har før stiftet bekendtskab med. Skal jeg putte et label på Tristana vil jeg kalde det et mix mellem danske Seven Thorns symfoniske stil(Uden at det på nogen måde når Seven Thorn’ske højder) og Power groove bands ala Pantera og lignende.
En anmelder i kattepine
Jeg sidder her og skal give Tristana en karakter, og jeg svinger mellem 8 og 2, for når Tristana rammer plet, som i de mere stille numre, så er det faktisk rigtigt fedt. Når de til gengæld rammer ved siden af med ligegyldige power groove-riffs, der er hørt en million gange før, og en ringe råbegrowl, så er de rigtigt ringe. Jeg synes dog alligevel de fortjener en masse kredit for den måde, at de udfordrer konventionerne på i forhold til hvordan man kan mikse metalstile. Er du nysgerrig på din metal og vil du udfordres, så opfordrer jeg dig til at tjekke Tristana ud!
