Før Death Meditatons har Torchbearer udgivet to andre albums, Yersinia Pestis fra 2004 og Warnaments fra 2006. Hvor jeg på ingen måde synes om Yersinia Pestis var Warnaments til gengæld et album der i den grad faldt i min smag. Derfor var det med en hvis portion forventning og spænding, at jeg smækkede Death Meditations på og begyndte at lytte til pladen. Desværre med uindfrierede forventer.
Ikke at skiven er ringe. Gutterne i Torchbearer kan deres kram, og med medlemmer fra bands som Scar Symmetry og Incapacity, er kvaliteten hvad angår musikken sikret. Teknisk er der heller ikke en finger at sætte på pladen, som buldre derudaf fra første færd. Vokalen er så vidt også fin, og hvis man er ny i death metal genren er Torchbearer et godt sted at starte, da de formår at skabe en god blanding af death, trash og til tider black metal ala Dimmu Borgir. Svaghederne opstår, når man på forhånd kender og lytter til en række bands indenfor death genren, for her er Death Meditations simpelthen for kedelig og gennemsnitlig.
Jeg synes, at der er i den grad mangler kompositioner som får pladen til at skille sig ud i forhold til den efterhånden store mængde af death plader. Der mangler et par numre eller to, som får en til at falde på røven af betagelse og som giver en lyst til at vende tilbage til albummet . Hvor jeg synes at Torchbearers Warnaments skilte sig ud fra mængden med flere fede tracks og et fantastisk lydunivers, mangler Death Meditations sjæl. På mig virker pladen som om, at gutterne udelukkende har kørt den sikre stil uden at kaste sig ud i de vilde eksperimenter hvilket gør, at albummet bliver kedeligt. Derfor bliver Death Meditations et album der hurtigt bliver glemt, da det hurtigt bliver for kedeligt og numrerne mangler variation.
At jeg så alligevel vælger at give pladen 7 ud af 10 skyldes, at albummet teknisk set er godt. Gutterne ved hvordan de skal håndtere deres instrumenter, og vokalen er til en hvis grad også fin. Desuden vil Death Meditations være et godt sted at starte, hvis man er ny til genren eller man elsker bandets stil, for den er der ikke rørt ved. Hvis man til gengæld som mig har en del andre death metal favoritter, vil jeg langt foretrække Warnaments, da denne skive er både mere afvekslende og samtidig fantastisk sat sammen.
