Svenske Tidfall har med albummet "Nucleus" taget de gamle black metal dyder op til revurdering og dermed skabt en hæsblæsende oldschool new industrial/electronic Black Metal syntese. I de respektive numre spores der inspiration fra bands som Dimmu Borgir, Marduk, The Kovenant og til tider Celtic Frost. Musikalsk bevæger vi os nok mest i Dimmu Borgir's og Marduk's fodspor, hvorimod de elektroniske elementer på "Nucleus" får ens ører rettet hen imod et band som The Kovenant. Selve syntesen er i og for sig interessant nok, men alligevel er det som om at pladen er maltrakteret af overflødige riffs. Igen savner jeg den røde tråd. Derudover savner jeg også noget mere variation i de enkelte numre, det bliver lidt for inerverende i længden at lytte til den hamrende dobbelt pedal som cykler derudaf og de orkestrale keyboard passager, som til tider helt overflødigt sovser "Nucleus" til. Guitarspillet varierer derimod fint mellem det melodiske og de såkaldte oldschool Black Metal riffs som vi kender dem fra Marduk. Produktionen er OK, men man skal dog ikke forvente en produktion a'la nyere Dimmu Borgir. Men når alt kommer til stykket så må jeg sgu indrømme at Tidfall med skiven egentlig rammer meget godt plet, såfremt man er til denne genre. Dog håber jeg at Tidfall på den næst skive vil arbejde lidt mere med trommespillet, forsøge at gøre keyboard passagerne mere spektakulære og stræbe efter den melodiske lyd, endnu mere end de gjorde på "Nucleus".