En fest bliver til en karriere

Theory Of A Deadman, det post-grunge og country rock basseret band fra Canada, kan oftest relateres til det velkendte band Nickelback og det er da ikke helt skævt, da det var Chad Kroeger, som fik gruppen ind i branchen igennem hans label 604 Records tilbage i 2001, som de første. Ifølge rygterne, så var det frontmanden Tyler (Guitar/vokal) der sneg en demo af sangen ’’Invisible Man’’ ind til en lille koncert-fest, hvorefter han vidergav den til Kroeger. Derefter kom der et godt samarbejde mellem Kroeger og Theory Of A Deadman.

I 2002 kom de så med debut albummet Theory Of A Deadman, som gjorde, at de kom ud til masserne. Theory Of A Deadman blev også mere kendt for, at deres musik kom med på Wrestling shows, NASCAR, the 96th Grey cup og selvfølgelig support koncerter med bl.a. Mötley Crue i 2008 – 09 på deres Winter 09 tour.

Deres mest kendte album til dato er The Truth Is… med bl.a. hittet ’’Lowlife’’ som kom #1 på The US Rock Charts. Ligesom Nickelback, så har mange die-hard metal fans vendt rykken til bands som Theory Of A Deadman, fordi det ikke forekommer som ’’true metal’’ eller også er det for blødt. Det er sandt, at Theory Of A Deadman måske ikke er lige så ’heavy’ som andre bands, men hård rock er det i hvert fald, og her kommer deres femte studio-album Savages. Og når ja… Alice Cooper er med på det!

Fra bar musik over til sød country rock

Vand der løber, en guitar forstærker der langsomt bliver skruet op for og sidst starter sangen med en hård intro og en skrigende guitar. Det er det første man hører på Savages med sangen ’’Drown’’. Ligesom det fleste sange her, så har ’’Drown'' en solid og fast rytme med enkelte slag på trommerne og en hård guitar, der kører henover det hele, imens at vokalen falder blødt igennem. Den velkendte country-stil kommer mere til udtryk i næste sang ’’Blow’’, men det bliver aldrig for blødt, da distortionen forbliver på guitaren, selvom der også er lidt akustisk henover.

Selvom sange som ’’Drown’’ og ’’Blow’’ lyder til at have en mere blød facon, så er de stadig lidt fangende, men der er selvfølgelig også sange som ’’Panic Room’’ og ’’Savages (ft AliceCooper)’’ som har en mere ond tone og heavy-lignende lyd. Sangene kan til tider lyde glad og ’hyggelig’, hvilket skærer ned på heavy-delen. Mest af alt, så forekommer Savages, eller i det hele taget Theory Of A Deadman, som et soundtrack på en bar. Du har ’’World War Me, der passer til en slåskamp, ’’Angel’’ der er mere blødsøden i den til noget kærligheds-pis eller ’’In Ruins’’ der kan mindes om alkoholproblemer.

Savages er heavy på mange måder, men igen, så er den også blød på mange måder. Det er et hyggeligt album, det er meget groovy og kan fange en med et fast greb, men når man går fra hård rock ’n' roll med sange som ’’Panic Room’’ med masser af nosser, metal og andet mædl-pis, så bliver man altså lidt forvirret, når det hopper over i en stille ballade som ’’The One’’, eller country-pop som ’’Livin’ My Life Like A Country Son’’. Der skal selvfølgelig være plads til følelser et eller andet sted, men når man både prøver at være en hård rocker fyr og samtige den bløde hippie med guitaren, så bliver man lidt irriteret og spørger: Hvad vil du egentligt?

For lidt nosser og lidt for meget country

Savages er på mange måder et fedt album, med sange som ’’World War Me’’ og ’’The Sun Has Sat On Me’’ som bestemt er tunge sange med en ondt tag, men så er der sange som ’’Angel’’ og ’’The One’’, som simpelthen er for bløde og poppede, og det bliver man lidt træt af. Ligesom Nickelback, så har Theory Of A Deadman det problem, at de både vil være onde og bløde på samme tid, men er meget svært at mikse og går ikke altid hånd i hånd.

Albummet som helhed kan være svær at nyde, fordi visse sange, for mit vedkommende, kan virke af helt anden genre end, hvad man egentligt ville høre og/eller forvente, men enkelte sange er strålende og har et hurtigt beat og en lyd, som passer perfekt til en fed køretur. Det kan være herre spændende at lytte til et album med varierende stil, men nogle gange bliver man forvirret eller direkte skuffet. Jeg har haft store nydelse af Savages, men skuffelse er der også poppet op.