50% interessant, 50% intetsigende

Terrortory består af fem svenskere fra byen Skellefteå. Bandet har eksisteret siden år 2000, men første demo kom først i år 2005, og blev efterfulgt af endnu en demo året efter. I 2011 udkom Terrortorys debut album, "The Seed Left Behind", og her I år 2013 har vi så fornøjelsen af en lidt kortere opfølger, nemlig EP’en City of Ghosts.

Kontra debutskiven, så er City of Ghosts egentlig meget bedre produceret. Vi bliver i hvert fald kastet ud i noget melodeath, som vi kender det bedste fra bands som In Flames, Dark Tranquility og Children of Bodom, bare med en smule mere thrash inspiration. Vokalerne er såkaldte "harsh vocals", da de ikke er i bås med growls overhovedet. Der findes også rene vokaler, som harmonerer med de harsh vocals. Der findes ej keyboard i dette band, det plejer at være et dominant instrument hånd i hånd med guitaren i denne genre, men Terrortory har så blot guitaren at hygge sig med, og der bliver delvist hygget med diverse riffs. Et kedelig riff sætter pladen i gang, men heldigvis skifter det senere til nogle rimelig catchy riff og andet lækkert guitararbejde med diverse soloer samt noget clean guitar til tider.

Desværre oplever man bare, at denne EP bliver en smule kedeligere efter første nummer. Og der går sågar lidt metalcore i den synes jeg. Tredje nummer, "Dead Eyes in a Dying World", beretter lidt det, som flyver rundt i hovedet på lytteren. "Repetition". Der er sgu lidt repetition repræsenteret her. Nummeret er langt fra interessant. Trommerne på skiven er standard. De kører bare på autopilot, som det som regel egentlig er tilfældet med den givne genre. Bassen kan du være heldig at opleve et par gange, blandt andet i starten af sidste nummer, "Beheading the Serpent", som er et lidt bedre nummer end de foregående to. Når man kommer en tredjedel ind i nummeret er der noget fed nok clean guitar (hvilket også kommer kort mod slutningen), så humøret bliver noget helt andet – god idé at få skabt lidt variation på en ellers lidt kedelig EP.

Konkluderende vil jeg sige, at blot 50% af denne EP er god, derfor giver jeg den fem kranier. Genren er egentlig ikke så meget mig længere, men jeg synes, at der er nogle fede nok riffs her samt soloer. Og ikke mindst nogle lidt stille og rolige passager, som tilføjer til noget variation.