Benzin på bålet igen igen
Terror er efterhånden et mere velkendt ansigt på den amerikanske hardcorescene og har siden deres to demoer i 2002 forsynet verden med en lind strøm af hardcore. Med et seks album langt bagkatalog plus et par livealbum, demoer og splitalbum er Terror en velkørt maskine, så det bliver spændende, om de med Total Retaliation for syvende gang kan “forøge det maksimale stagedive-potentiale”, som Scott Vogel er glad for at sige.
Nakkemotion
Lige fra albummets start er det klart, at fokus ligger på det tunge groove, demonstreret vel i trampesange som “I Don’t Know You” og “Get Off My Back”. Generelt er kvaliteten af sangene ret stabil, med enkelte smuttere og højdepunkter. Åbneren “This World Never Wanted Me” er et af de svagere numre, der hele sangen igennem virker, som om at snart kommer det store klimaks, men det finder aldrig rigtigt sted. Denne bliver dog hurtigt efterfulgt af “Mental Demolition”, som for mig er pladens højdepunkt med sit høje tempo og sine fængende riffs.
Generelt bærer albummet præg af mange ligheder til Hatebreed, og der er da heller ikke alt for langt fra Scott Vogel til Jamey Jasta. Denne hardcorebaserede ladning groove virker ekstremt effektivt, og det meste af albummet er svært at sætte en finger på... og så kommer man til “Post Armageddon Interlude”. Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor den sang er med på albummet. Jeg ved, at hardcore- og rapfanbaserne har mange fællestræk, men det er nu en blanding, jeg sjældent føler fungerer godt. På Total Retaliation giver det blot en sær todeling af albummet, som sagtens kunne stå som helhed.
Man behøver ikke at lære gamle hunde nye tricks
Det ville bestemt være forkert at kalde Total Retaliation nyskabende, banebrydende eller innovativ; den er snarere endnu et led i en kæde af album baseret på “if it ain’t broke, don’t fix it”-mentaliteten. Dette gør sig ofte gældende i hardcoregenren, og man kan, hvis man må være lidt fræk, godt opfatte genren som en masse bands, der alle forsøger at skrive den samme sang på bedst mulig vis. Men bevares, det lyder jo smadderfedt, og Total Retaliation er et fantastisk eksempel på fængende og groovy aggression! Nu må Terror bare gerne tage til Danmark, så jeg kan få lov at høre det live i pitten!
