Engelske Tainted Nation prøver at vinde territorium med deres andet album.

Bedre album end forgængeren?

Bandet har rødder i England og bliver af mange anset som det store nye rockhåb. De fem erfarne herrer er ikke nye på en scene, da de hver især har turneret med forskellige bands, som f.eks Helloween, som trommeslageren Mark Cross har slået på tønder for. I bagkataloget har de deres debutalbum, F.E.A.R., som udkom i januar 2013. Et album, som vi her på siden synes, var for ensformigt og kvitterede med 4/10. Har de så gjort det bedre denne gang?

Erfarne herrer uden pondus

Det nye album fortsætter i samme spor, som det forrige album. Lyden og stilen er den samme, og det er der ikke noget galt med. For det lyder fedt, og som hardrock skal. Problemet for mig er bare, at der som sådan ikke er noget på det her album, som skiller sig ud. Den store oplevelse udebliver, desværre. Der er ikke et nummer, der lige får et slag på repeatknappen, fordi det igen bliver meget ensformigt. Det er uden tvivl solidt og godt komponeret, men det bliver kedeligt i længden, og det er ærgerligt, fordi albummet starter godt ud med blandt andet nummeret ”Defiance”, som har et super fedt flow og tempo. Det bedste og mest imponerende på det her album er vokalen. Den gør sig også særligt bemærket på ”About a Boy” og duetten på nummeret ”Pulling me Under”. To numre som giver en opfriskning på den ellers meget ensformige oplevelse. Det er bare ærgerligt, du skal igennem 10 numre, før den begejstring indtræffer.

Udmærket, men oplevelsen udeblev

Det starter og slutter godt, men alt derimellem fejler i at gøre indtryk. Det er en ensformig oplevelse med meget få øjeblikke, som bider sig fast. Det skal dog siges, at det er et udmærket album, der helt sikkert vil henvende sig til mange. Er du fan af Ozzy og Sixx:A.M, så er det helt sikkert værd at give en chance.