Denne sommer bød blandt andet på det andet album fra Symphonity, der tidligere gik under navnet Nemesis. Med ny forsanger, i form af Olaf Hayer, der nok er bedst kendt fra Luca Turillis solo-projekt af samme navn, burde der være god grund til at få forventningerne en smule op. Hvis men har et godt kendskab til symfonisk powermetal, som det kendes fra Rhapsody, byder albummet desværre ikke på de store overraskelser, men det behøver ikke være det store problem, udover at det kan ende med at blive en smule ensformigt at høre på i længden. Når det er sagt, så må man erkende, at der er garanti for musik der teknisk er på et pænt højt niveau, uden at man får en fornemmelse af at det kun er teknikken der bliver lagt vægt på. Det høres lydeligt i et nummer som "Bring Us the Light" der har alt det et godt hit skal have. Der bliver dog også budt på et par små skuffelser, blandt andet med 'trilogien' "The Silence", som tilsyneladende uden problemer kunne have været en enkelt skæring på skiven. Det at den er delt op gør, at del 1 og 3 kommer til at virke overflødige, og praktisk talt ikke tjener andet formål, end at kunne holde en sammenhæng igennem flere skæringer. Men da overgangene mellem de tre skæringer ikke er til stede, kan man ikke andet end ryste på hovedet. En anden ting der kan ende med at gå en på nerverne, er de alt for mange breaks i et nummer som "Evening Star", der bortset fra det ellers fungerer ganske godt.

Der skal ikke være tvivl om at der her er tale om et rigtig godt album, når alt kommer til alt, og hvis man normalt er til symfonisk powermetal, må det være et godt køb. Jeg må dog sige at jeg stadig sidder med en fornemmelse af at det i sidste ende kunne være gjort en smule bedre.