Tung og melankolsk doom har aldrig været der hvor jeg er gået allermest i svime, men alligevel må jeg erkende, at finske Swallow The Sun her på deres andet album, "Ghosts Of Loss", har fået kreeret et ganske fornuftigt et af slagsen.
Hele tungsindet herpå emmer sorgmodigt af flotte stemninger, og i det rette humør kan man kun lade sig opsluge af bandets smukke univers. Det har den almene finne også fundet ud af, og bandet har i deres eget hjemland opnået ovenud positiv respons, med flotte placeringer på diverse charts. Derudover udgives "Ghosts Of Loss" også på det finske selskab Firebox Records, selvsamme selskab som for nyligt skrev kontrakt med vores egne Saturnus, så den mørkt anlagte dommedags approach har givetvis rigtig gode kår i de tusinde søers land.
Er du derfor vild med Saturnus er der absolut ingen grund til at springe over her, da Swallow The Sun herpå fremstår særdeles positivt i al deres mismod. Ja, faktisk synes jeg, at det lige er en kende bedre end netop Saturnus, idet Kotamäki's alsidige vokal fremstår en tand stærkere, da han når ud i nogle flere yderkanter og ligger vokalen mere teatralsk. Der er en mærkbar fin tråd mellem de enkelte skæringer, således at produktionen fremstår særdeles stærk. Som den kække læser forhåbentlig har fundet ud af, er dette ikke 'pik, patter og bajer metal', men derimod metallisk eftertænksomhed af fineste karat, som bestemt er værd at smide på når dagligdagen en sjælden gang bliver lige lovlig ligegyldig.
Kommentarer (1)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
This is nice...
This is nice...
Fortjent karakter..
Dejligt dyster og rimelig melodisk..
Kan varmt anbefales