Lidt anarki har aldrig skadet nogen
Hvis ingen bands havde kigget ud over næsetippen på Black Sabbath, så havde metalscenen været en sølle størrelse. Jovist kan de tunge blues riffs noget, men husk lige på, hvor meget du var ved at brække dig af dem, da retro-metallen fik sin genrejsning for 10-15 år siden. Men mange af de skridt, metallen tog i sine spæde år, skyldes næsten udelukkende punken. Motörhead, Slayer, dødsmetal, black metal, grindcore og meget andet skyldes efterhånden et guldbryllup mellem metal og punk. Så i den anledning kan vi kigge på, hvad punken har bedrevet i 2024. Nærmere bestemt svenske Svaveldioxid og pladen Främmande Samtid Skrämmande Fremtid.
En overset perle af en genre
Svensken stiller sig dog ikke tilfreds med traditionel punk, men kaster sig i stedet over crust punken i al dens rå og aggressive herlighed. Så spænd hjelmen, og find dine Doc Martens frem, for nu skal konformiteten have tæv.
Svaveldioxid spilder bestemt ikke tiden, og “Vittne til Bomben” rammer solidt som en brosten kastet af en elefanthueklædt BZ’er. Med en produktion hentet fra et forladt industrikvarter, en klassisk d-beatrytme og et riff, der rammer som et pigtrådsomviklet baseballbat, så er jeg et splitsekund fra at lappe alt mit tøj med sikkerhedsnåle. At nummeret også klinger lidt af black metal, skader bestemt heller ikke – at denne klang så skyldes, at blacken stjal den fra netop crust punken for år tilbage, er en anden sag. Det er dog ikke kun blacken, som Svaveldioxid trække tråde til. “Blodig Protest” bærer tydeligt præg af både speed og thrash metal, “Sömnlös Terror” trækker i de gode gamle hardcore-boksehandsker, og “Satans Psalm” nikker igen til blacken, men så sandelig også til Nuclear Death Terrors crustede død. Alt sammen så tro mod crusten, at anarkisterne næsten kniber en tåre og tyer til gruppekram. For Främmande Samtid Skrämmande Fremtid markerer nemlig glimrende samtlige snitflader, som crust punken har med resten af den hårde musik, og pointerer tydeligt genrens vigtighed i udviklingen af metallen på umanerligt fremragende vis. At pladen så samtidig lyder præcis så vred og militant, som BZ’ere, Antifa og andre radikale venstreorienterede eller anarkistiske foreninger føler sig, gør kun sagen bedre.
Det eneste skår i glæden er “Mardrömsvärld”. Jeg ved godt, at The Clash er et betydningsfuldt punkband, men at høre den usoignerede udgave “London Calling” på svensk gør mig alt andet end oprørsk. For selvom nummeret har rullet sig en tur i skidtet, så fremstår det stadig alt for ordentligt og pænt i forhold til resten af pladen.
Ud og vælt det etablerede samfund. Du vil jo gerne
Denne lille bøvs ændrer dog ikke meget på, at Främmande Samtid Skrämmande Fremtid er et dejligt grimt og beskidt crust punket bæst. Det er arketypisk og prøver på ingen måde at genopfinde noget som helst. Samtidig er det hele genrens historiske vigtighed, som bliver proppet ned i halsen på dig, alt imens dystopiske anarkistparoler bliver spyttet i hovedet på dig. Mere af det, tak!