De svenske heavy rockere fra Supreme Majesty har netop udgivet deres tredje plade, og de kan da ikke have gjort meget væsen af sig, for jeg kunne faktisk ikke huske, at jeg havde anmeldt deres forrige med den "seje" titel, "Danger". Men ok, jeg er heller ikke den yngste længere, så det er nok Alzheimeren der begynder så småt. Men ikke desto mindre fik jeg lige frisket deres "Danger" plade op, så jeg kan godt forstå at jeg havde glemt alt om dem, den er bare jævnt kedelig. Det er da ikke fordi, at Supreme Majesty er blevet så meget bedre, og alligevel fordi det skrækkelige irriterende keyboard er denne gang gemt godt af vejen, så man kun lige ænser det, og riffene er blevet en anelse hårdere. Det er stadigvæk Joakim Olssons skønsang der er det bedste ved det hele, han er sgu en lille Joey Tempest (Europe). De resterende musikere er ikke nogen man falder i svimer over. Al musikken er hørt før, omkvædene er flotte, men alt kender man et eller andet sted fra. De første par numre er klart de bedste, men også den lidt "Final Countdown" agtige "King Of Warriors" (ok, 10 point til den sang titel -Hail) er guf, og "One More Promise" er blevet en fantastisk ballade, så jo mere jeg tænker over det så er pladen slet ikke så ringe, og det er jo et ungt band, så jeg tror at med næste skæring, vil Supreme Majesty hæve sig lidt mere over gennemsnittet.