The Storyteller - Underworld

Underworld

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:42:57
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Da jeg hørte The Storyteller første gang på deres debutalbum fra år 2000, var jeg sikker på at det var Messiah Marcolin (Candlemass) der var sanger på albumet. Så fandt jeg ud af, at det var en helt anden svensker ved navn L.G. Peterson, som åbenbart havde en identisk stemme med den goe' gamle tyksak. De første to Storyteller album er for mig absolutte klassikere, næsten på højde med Falconer's to første. Stilen var også derhenad blot med en del mere Power Metal referencer. The Storteller's tredje album "Tales Of A Holy Quest" var så til gengæld et temmelig intetsigende og dårligt album, men nu er de tilbage for fuld hammer.

L.G. synger stadig, men det er som han har ændret sin sangstil, så hans stemme er blevet en hel del mere rå - det kræver en del tilvænning. På den musikalske side er der ikke sket de store forandringer; det er stadig episk Power Metal med en del vikinge metal over sig. Forskellen fra "Tales..." albummet og den nye, vil jeg mene kun er, at sangene er meget bedre. Det stampende åbningsnummer "Changeling" eller det lidt doomy nummer "The Fiddler" med violin klange eller det absolutte hit "Watcher In The Deep" som bare cykler derud af - det nummer er skrevet lige til mig. Det eneste der trækker ned er den fantastisk ringe coverversion af "Ace Of Spades", det lyder rent ad helvede til, og det er fandme mangel på ideer at lave en cover af et af de mest kendte metal numre nogensinde. Men trods alt er det her absolut et fantastisk album.