Iskoldt Powermetal fra Sverige om vikinger og guder Med The Storyteller står menuen på powermetal, som da den blev vækket til live igen i slut 90’erne. På deres femte album Dark legacy er det fortællinger om den nordiske mytologi og vikinger. Efter en hiatus på otte år, er The Storyteller tilbage. Der ikke meget nyt at komme efter, da de holder sig meget til det klassisk med hurtige maskingeværstrommer og guitarsoloer med masser af shred. Tempoet bliver lagt på de første tre numre, der er masser fart på og høje vokaler, som L.G. Persson kæmper for at nå. Soloerne er velspillede og passer godt til numrene, uden at fylde for meget. Den fjerde skæring "Uninvited Guests" er pladens første tungere nummer, der er flot støbt sammen. Det er tungere i tempo og mere dunkelt, en fantastisk god variation. På nummeret efter "Forever Thou Shall Knell", kommer der pludselig en fortæller stemme ind og har en kort monolog, som ikke bliver set på albummet igen. "Sands of Time" er en stille ballade, den er tiltrængt før det sidste nummer, den otte minutter lange "Battle of Yggdrasil". Det er godt udført af så langt et nummer, variationen mellem kampen og efter er stor, og nummeret bliver aldrig kedeligt. Det, Dark Legacy falder igennem på, er helt klart teksterne. Det bliver ofte til beskrivelser af naturbilleder fremfor gode historier om vikinger og guder. Det er fyldt med klicheer som "land of ice and snow" og "fire burning bright". Thor og Mjølner bliver nævnt enkelt gang, ellers bliver der aldrig nævnt guder eller vikinger. Men det, der dog irriterer mig mest, er nummeret "Sancto Spirito" hvor omkvædet er på latin, som intet har at gøre med asetro. I den episke slutning "Battle of Yggdrasil" er kampen, sangen handler om, skåret ned til tre linjer. Det er tomme indholdsløse historier The Storyteller fortæller. Dark Legacy er et album der ikke bør overhøres af powermetal fans, selvom de ikke bringer noget nyt til genren. Det er kun lyrikken de falder igennem på, for resten er albummet er velspillet og varieret, uden for mange krumspring. Soloerne passer godt på albummet, uden at de fylder for meget, som tit kan ske hos powermetal. Men jeg synes alligevel der mangler lidt spænding, efter otte år på pause, hvor de alle har været ude og arbejde med andre musiske projekter, der måtte godt være bragt lidt med derfra, for så meget anderledes er albummet ikke fra deres andre. Trackliste: 1 – Release Me 2 – Strength of Valhalla 3 – Dark Lagecy 4 – Uninveited Guests 5 – Forever Thou Shall Knell 6 – God of Gods 7 – Upon Your Icy Throne 8 – Sancto Spirito 9 – Break the Bounds 10 – Sands of Time 11 – Battle of Yggdrasil Strength of Valhalla fanger essensen på albummet godt.