En samling unge og ambitiøse mennesker der vil fremad i verden

South Haven er et poppet rockband fra København, der håber på at gøre et kæmpe indtryk på heavyscenen med deres lettilgængelige heavy rock. Bandet har eksisteret i tre år, og de har brugt tiden på at finpudse materialet til deres debut, som de har stor tiltro til. Hvordan er Motion så endt med at lyde?

Pop eller rock?

Heavyrocken, som vi her har med at gøre, er egentlig ret blød og poppet. South Haven er ikke poppede på den måde, at de spiller følelsesladede og melodiske ballader, som 80’ernes glam metal bands gjorde. Bandet har derimod en meget moderne og næsten nu-metal-agtig lyd. Hele pladen er yderst let at gå til; ingen af musikerne har den store trang til at føre sig frem, og derfor er alle numrene relativt minimalistiske. South Haven skiller sig lidt ud fra så meget andet ved at have to kvindelige sangere, som gør det ret godt. Resten af orkestret er til stede for at bringe nogle af de tunge elementer ind, men instrumentalisterne spiller desværre ikke på noget tidspunkt noget særlig interessant. Alt i alt virker Motion som et pop-projekt, der er blevet tilført nogle få heavy elementer for at prøve at give lydbilledet lidt kant.

Nummeret ”Stains” gjorde et positivt indtryk, da jeg lyttede albummet igennem. Et simpelt guitarmotiv går i gang midt i nummeret og gentages et godt stykke tid, da resten af bandet så endelig kommer på, bliver nummeret meget stemningsfyldt og storslået. Det giver en god atmosfære, der sikkert er fed at opleve live. ”Tomorrow” skiller sig lidt ud fra alle de andre skæringer, idet det kun består af sang og guitar, og dette resulter i en ret god ballade, der er ganske behagelig at lytte til. Generelt må man sige, at numrene på Motion er vældig kønne og polerede, men der bliver ikke just disket op med kompositioner, der får lytteren til at sidde på kanten af sædet i spænding.

Svært at blive grebet af

Albummet her siger mig ikke det helt vilde, men sangene er trods alt velskrevne, og produktionen er rigtig god. Vil man have musik med lange tekniske passager, eller bare en lillebitte smule af det ekstreme og aggressive ved metalgenren, er det her absolut ikke et produkt, man skal gå efter. Det er lykkedes nogenlunde at få sneget nogle ganske få metalelementer ind i lydbilledet; men desværre er musikken på Motion ikke nær så ”sej” eller interessant, som man kunne håbe, den ville være. Eller måske er det bare denne anmelder, der ikke kan spotte det geniale i albummet; der skal sikkert nok være nogen, der får et kick ud af det.