The Soulless - Isolated

Isolated

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Metalcore
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Soulless er et engelsk melodisk dødsmetal band, som startede tilbage i 2006. Gutterne har et album på bagen, men Isolated er deres første plade efter bandet skiftede navn fra Ignominious Incarcaration til The Soulless.

Som sagt spiller The Soulless melodisk død, som man kender det fra In Flames. Der er knald på albummet fra start til slut, og som på hvert et melodisk album med respekt for sig selv, er der en vekslen mellem de hurtige guitar riffs og trommer, og de mere melodiske passager. Det skal dog her siges, at der på intet tidspunkt bliver skruet ned for tempoet. Der er konstant knald på energien, så Isolated byder ikke på de mere stille og rolige passager, som man ellers kan møde hos andre melodiske bands. Vokalen er hæs, skrigende og til tider growlende, men der er på intet tidspunkt en clean vokal, hvilket er meget rart at opleve. Derudover synes jeg også, at der er en del metalcore elementer i musikken, men grænserne mellem de forskellige metalgenre kan jo til tider også være hårdfin.

Der er ikke så forbandet meget at sige om Isolated. The Soulless leverer en helt bestemt godkendt præstation på pladen, og der er smæk for skillingen fra start til slut. Bandet spiller en god omgang melodisk død, på en gammelkendt recept. Der er på ingen måde noget nyt til genren, men jeg synes sku, at der også skal være plads til, at bands som Soulless gør hvad de er bedst til, hvilket er melodisk død. Godt nok er recepten kendt fra hundredevis af andre metalbands, men The Soulless leverer et album som helt bestemt er godkendt.