Svingdøren lader af og til en gammel kending komme tilbage i stalden

Da Tom Angelripper (bas, vokal) dannede SODOM tilbage i 1981, var han sikkert ikke klar over den store succes, bandet ville få, og slet ikke, hvor stor en indflydelse de ville have på metalgenren. Især de tidlige udgivelser influerede mange i senfirser-black metal-miljøet sammen med f.eks. Kreator, som i en periode fra 1989 til 1996 huggede Frank ”Blackfire”, hvor han var med på tre af deres albummer. Han vendte dog tilbage til SODOM efter knap 20 år i 2018, og ligeledes er der kommet ny mand bag trommerne: Toni Merkel.
Det nye album Genesis XIX er et helstøbt, beskidt og støjende album, som god thrash nu engang bør være, og når først man har stået oppe på scenen til en SODOM-koncert og hørt, hvor højt de spiller på deres gear og monitors, ja, så falder alle brikkerne i hak. Det skal være højt og tempofyldt!

Alt bliver mere vredt på tysk!

På Genesis XIX virker det generelt, som om at de er gået et tiltrængt skridt tilbage med hensyn til produktionen. Ikke fordi den er dårligere end Decision Day fra 2016, men simpelthen fordi det ikke lyder lige så poleret og overproduceret. Så alt taget i betragtning er der meget mere rå power over det, som der har været på tidligere SODOM-albummer, og det klæder virkelig helhedsindtrykket! Selvfølgelig er en medvirkende faktor også Toms karismatiske hæse, nærmest black metal-vokal, som vores egen monokel- og rullekravebærende skribent: Jonathan (husk på, at selvsamme skribent gav deres 2016-album 10/10) forklarer med disse ord: ”Klart, han lyder som en pose grus i en blender”, og det hylder nærværende skribent selvfølgelig, for intet prædikat er bedre end netop dét om Angelrippers vokal.

Genesis XIX starter med en 1:04 lang thrashet intro, som faktisk blev brugt på deres 1988-turné, og som de har genindspillet til lejligheden. Den går direkte over i ”Sodom & Gomorrah” – en titel, som skulle tage ca. 41 år at finde frem til(!) og er et glimrende eksempel på, at Onkel Tom og rov stadig forstår sig på at frembringe vred og hård thrash. Det er en tysk magtdemonstration, som forsvarer deres ret til stadig at være en del af denne scene den dag i dag.

Som det er sket før på nogle af de tidligere albummer, så har de for en sjælden gangs skyld en sang med på tysk: ”Nicht Mehr Mein Land” – alting bliver bare en tand mere ondt, når det er på tysk og krydret med blastbeats og tunge riffs og har et generelt budskab om, at verden var et meget bedre sted i gamle dage.
Og netop gamle dage er integreret i lyrikken på Genesis XIX. Denne gang kommer de godt omkring, f.eks. er ”The Harponeer” baseret på Moby Dick og den gale Kaptajn Ahabs besættelse af at ville dræbe Moby. ”Waldo & Pigpen” er lidt en tribut til Vietnam-veteranerne af samme kaldenavne, som overlevede at blive beskudt kraftigt i deres kampfly: ”Surrounded by the goddamned brute / A war you never understood / Receiving fire from the western side / No time to breath, no warning signs”.
 

Køb, køb, køb!

Generelt er Genesis XIX et skridt (tilbage) i den rigtige retning. Som sagt tidligere er produktionen ikke nær så poleret som på Decision Day, og det gør helhedsindtrykket af albummet lidt mere… ægte. SODOM har været i gamet i rigtig mange år, har spillet tonsvis af koncerter rundtomkring, og det stopper de nok ikke med foreløbig (når der engang lukkes mere op for koncerter og festivaler). Jeg kan ikke vente med at høre Genesis XIX live, for det lægger op til pumpende knytnæver, headbang, crowdsurf og dampende moshpits!

Til trods for at jeg kom ret sent med på SODOM-vognen, så har de i dén grad fundet vej til mine playlister. Der er en sær ”ro” over d’herrer, når de er på scenen, og samtidig er der så meget power, at støttestrømper og nakketræk foretrækkes, for at man ikke bare bliver trukket ned i afgrunden!
Med album nummer 16 i rækken plus en god røvfuld ep’er, opsamlinger og livealbummer er Genesis XIX endnu et musthave til thrash-samlingen i de små hjem. Mit eksemplar er bestilt.