Trænger du til en slapper? Så kan vi anbefale So Hideous - Last Poem / First Light, der er amerikansk, poetisk hypnose-melodisk Black Metal!

Introduktion

So Hideous er et amerikansk Post-Black Metal band, der blev dannet i 2008 under navnet "So Hideous, My Love…", hvilket de i 2013 ændrede til "So Hideous". Bandet består af fire gutter bosiddende i New York, der har en ganske speciel tilgang til musikken – De gør sig inden for Black Metal pakket ind i symfoniske toner, med et psykedelisk touch. Det er ikke tung Black Metal, deres musik afspejler mest, men nærmere en form for let og svævende musikalsk tilstand. So Hideous har udgivet to EP'er under navnet "So Hideous, My Love" og deres debutalbum, Last Poem / First Light under navnet "So Hideous".

Gennemgang

Last Poem / First Light, der udkom den 29.04.14 via Prosthetic Records, består af seks ret intense numre, der strækker sig over i alt 32 minutter. Albummet skydes i gang med "Rising", der er et utrolig atmosfærisk og stemningsfyldt nummer, samtidig med at vokal, trommer og guitar er aggressive og larmende – men på en nærmest svævende måde. Man bliver lidt grebet af stemningen og det er utrolig svært at sætte ord på hvad der sker i løbet af de 4:43 minutter som nummeret varer, men det er nærmest et hypnotiserende baggrundsinferno af lyde og musik piftet op med skrigende vokal, masser af skinger guitar og piskende trommer. På "Stabat Mater", der er det andet nummer på albummet, kører vi godt nok videre i det samme spor som på første nummer, men der er trods alt lidt flere fremtrædende elementer, som bl.a. en markant og tydelig bas, og en længere outro med rent klaverspil, som trækker én tilbage fra den hypnose og drømmetilstand, som So Hideous er ret gode til at levere. Selvom det virker "hypnotisk og svævende", er det ganske imponerende, når man først har lyttet albummet igennem en del gange, og er nået frem til at kunne kapere alt dét, der sker undervejs. Det kræver virkelig at man lytter albummet igennem, før man kan begynde at differentiere og høre flere detaljer i musikken - og jo længere man når ind i det "kun" 32 minutter lange album, der i øvrigt langtfra virker kort, jo flere detaljer dukker der op – og jo bedre kan man skelne de enkelte instrumenter fra hinanden og forstå hvor dygtige de fire fyre er. Ét af de instrumenter, der er interessant at lytte til, er trommerne – især på nummeret "Rhapsody" er det spændende at følge, eller rettere prøve på at følge trommerne, der flere steder lyder som om der er flere end blot én trommeslager. Det sjove er, at der leges en del – det ene øjeblik er der enkelt slag fra en nærmest usikker stortromme, og i det næste øjeblik brager trommeslageren løs, med ret geniale udfoldelser.

Det er svært at sætte albummet og generelt bandets musik i en genre-bås, og jeg synes ikke nødvendigvis at Black Metal fylder så meget i deres musik, udover på nummeret "Rising". Andre steder nævnes udtryk som "Shoegaze" og "Post-Hardcore", men So Hideous og deres musik er ikke noget man kan sætte i ramme og beskrive med ord – de skal opleves og nydes.

Konklusion

So Hideous er et band af helt særlig karakter, som du med sikkerhed enten vil elske eller hade. På deres debutalbum, Last Poem / First Light er der kun seks numre med en spilletid på 32 minutter, hvilket måske ikke ser imponerende ud, men de 32 minutter er så intense, at der er rigeligt til at sætte én i en dyb trance. Et rigtig interessant album, der skal lyttes igennem en del gange, før man kan rumme det.

Trackliste: 01 - Rising 02 – Stabat Mater 03 – My Light 04 - Rhapsody 05 – Last Poem 06 - Glory

Tag et lyt til nummeret Rising her: