I ved, hvad man siger: bedre sent end aldrig …

En gang imellem går det ikke så hurtigt, som man kunne håbe; faktisk har SMADRs Savl galore ligget og ventet i min indbakke siden november sidste år. Av, av. Med coronavirussen udenfor og masser af tid indenfor har jeg omsider lyttet til pladen – og lad mig bare afsløre med det samme, at det var en blandet fornøjelse.

Larmende eller lammende?

Sønderjyske SMADR har eksisteret i cirka tre år, spiller støjende garagerock med klar inspiration i punken og leverer med demoen Savl galore 10 friske numre. Musikken er forholdsvis simpel – der hamres på strengene og trampes på trommen – men indimellem lykkes det bandet at skabe en smittende energi. Hør bare ”Død ved kølle” eller riffet i ”Jeg er klar” – et stykke, der i øvrigt minder en hel del om Velvet Revolvers ”Slither”.

Mens det kører nogenlunde for den instrumentale side, halter det en smule hos vokalist Jens Markvardsen: For det første er vokalen alt for langt fremme i mikset (hør fx ”Fine hvide løgne”), og for det andet er Markvardsen bare ikke verdens stærkeste sanger – beklager! Jeg er med på, at punk skal være beskidt og demonstrativt sjusket – men ikke i en sådan grad, at man bliver træt efter tre numre. Der råbes mere, end der synges, og hvis dét projekt skal lykkes, kræver det simpelthen en stærkere vokal.

Hvad der mangler i vokal, leverer SMADR i lyrik. Markvardsen brøler på dansk – hvilket fungerer rigtig godt – og de tekster, bandet smider på bordet, er både meningsfulde og sjove: En samfundskritisk strofe som ”diskrete skyggemænd / lever i et skjult / parallelt samfund / der driver verdens hjul” matches ubesværet med vittige vers som ”Jysk Sengetøjslager / død ved dyne”. I det hele taget gemmer der sig nogle små lyriske guldkorn på denne demo.

De fleste numre på Savl galore fungerer fint nok isoleret set, men som helhed er det svært at lade sig imponere. Mange numre minder om hinanden, vokalen er en anelse irriterende, og tempoet varieres ikke meget – måske lige med undtagelse af ”Bare fordi du har magt”. Her skrues tempoet helt i bund, og Markvardsen lyder som en, der har slugt et askebæger og drukket fire flasker whisky. Gæt selv resultatet. Desuden savner jeg noget mere interessant guitararbejde eller noget andet instrumentalt, der giver demoen sit eget præg; der er mange bands derude, der lyder som SMADR.  

Giv den en tur med sandpapiret

Med Savl galore viser SMADR, at de har masser af mod og et potentiale til at blive rigtig spændende. På nuværende tidspunkt skal man grave en smule efter guldet, men udgivelsen har bestemt sine styrker: Energien er smittende, lyrikken (ofte) potent, og vigtigst af alt lyder det, som om bandet har det sjovt. Jeg er sikker på, at SMADR egner sig perfekt til en lille livescene, men på plade lykkes det ikke helt – endnu.