De hollandske death-specialister skuffer med tynde jubilæum-covers

Hollandsk jubilæum

Det hollandske death metal-band Sinister har efterhånden 25 år og 11 albums bag sig. Det er også i anledning af jubilæet, at veteranerne nu udgiver Dark Memorials - et coveralbum hvor alle inspirationskilderne bliver hyldet.

En tynd kop cover-te

Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det lige igen; Coveralbums er en underlig størrelse. Oftest appellerer de kun til dedikerede fans, og endnu mere ofte befinder kvaliteten sig kun lige på den pæne side af middel. Højest!

For mange bands er årsagen til at udgive et coveralbum, at de enten er gået i stå rent kreativt, føler sig nødsaget til at holde gryden i kog (Metallicas Garage Inc. - host host...) eller skylder pladeselskabet en udgivelse. Uanset årsagen vil bandet dog altid påstå, at de "af ren respekt fik lyst til at hylde deres inspirationskilder".

Bevares, der findes rigtig gode coveralbums, som f.eks. Prongs nyligt udgivede Songs From The Black Hole. I netop det tilfælde er der nemlig tale om et album, der rammer en gylden balance; Bandet lyder umiskendeligt som sig selv, men er samtidig tro mod de originale numre.

På Dark Memorials hylder Sinister ingen ringere end Slayer, Sepultura, Kreator, Carcass og en masse andre store tunge bands. Alt i alt ti covernumre plus et par genindspilninger af to gamle numre. Umiddelbart er der altså lagt i kakkelovnen til et brag af en death-fest, men jeg må være ærlig og sige, at det ikke fanger mig ret meget. Det er ikke dårligt, slet ikke, men Sinister lyder fuldstændig som de plejer, numrene er meget ens i udtryk og uden nogen form for ny energi, og mest af alt kan jeg ikke rigtig få fat I, hvad formålet egentlig er med denne skive. Og hvorfor de to gamle numre i nye opdaterede versioner? Kunne man ikke have fejret jubilæum på anden vis? En live-dvd måske?

Desværre under middel

Som den kyndige læser nok allerede har luret, så rammer Sinister ikke den føromtalte balance. Det hele er nogenlunde på det jævne, men så heller ikke mere. Ærligt talt vil jeg hellere høre originalerne. Og læg så dertil, at produktionen er en anelse tynd og desværre får præsenteret Sinister med en alt for slap og ufortjent lyd. Øv!

Det er på ingen måde dårligt, men bare på den sløje side af middel. Fire kranier til Sinister og tillykke med jubilæet.