Professionel power metal
Intro Endnu et band i den enorme bunke af tyske powermetalbands. Denne gang hedder bandet Sinbreed, men blev dannet under navnet Neoshine i 2000. De skiftede navn på grund af en retssag med et amerikansk firma. Under det nye navn har de lavet to albums, og det er det andet jeg anmelder her. Det hedder Shadows, og er ganske godt.
Gennemgang Vi starter ud på singlen "Bleed", og efter en kort trommehvirvel, er vi i gang med riffet kort efterfulgt af vokalen. Selve sangen har et godt flow, og vokalen passer super godt til. Vokalen virker meget typisk i et power metal band, men er stadig forholdsvis unik. Det gælder også riffet. Trommerne er energiske og bundsolide, og løfter sangen godt. Sangen efter er titelnummeret, "Shadows", som starter ud med velspillede trommer og guitar. Derefter bliver sangen ret tung, og så støder vi på vokalen. Selvom "Shadows" er noget anderledes i forhold til "Bleed", passer vokalen stadig fint til. Igen udfører trommer og guitar et rigtig fint arbejde. Tredje nummer hedder "Call To Arms" og har et mere roligt præg. Vi starter med et flot riff, og derefter går sangen hurtigt mens riffet fortsætter. Der kommer en kort pause, og så starter verset. Nummeret går generelt hurtigt, men vokalen kunne sagtens gå til lidt klaver. På omkvædet sænkes farten, og gør det lidt mere episk. Trommerne holder sangens hastighed oppe, og det virker rigtig godt. Gennem hele albummet gør trommerne et fantastisk arbejde, om det er fra "Reborn", hvor riffet er sløvt, eller "Far Too Long" med ret tunge passager. Trommerne gør generelt et super godt arbejde, og løfter albummet en hel del. Det samme gør guitaren, men med nogle små flops. Lyden er meget standart i power metal, men alligevel interessant og unik at lytte til. Vokalen passer godt til igennem hele albummet, og er, ligesom lyden, meget standart power metal, men alligevel unik.
Konklusion Sinbreed har her lavet et ganske flot album, med meget få skavanker, og en professionalisme i topklasse. Der er intet at sætte en finger på ved trommerne og guitarens arbejde, og vokalen er præcis, ren og solid. De eneste problemer er at bas og keyboard er gemt rigtig godt af vejen, og at, på trods af den rimelig unikke lyd, er det meste af det de laver set før. De udfører det dog til perfektion, og det gør albummet et lyt værd for power metal fans.
Trackliste 1. Bleed 2. Shadows 3. Call To Arms 4. Reborn 5. Leaving The Road 6. Far Too Long 7. Black Death 8. Standing Tall 9. London Moon 10. Broken Wings
Er det bare mig, eller minder forsangeren lidt om Jan Gintberg?
