Dansk rock fra sin bedste side
Dansk rock og lidt til
Dansk undergrundsrock er der masser af, men Siamese skiller sig ud. Under navnet Siamese Fighting Fish udgav de et debutalbum i 2011 og året efter det anmelderroste Breathe:see:move. Nu, tre år efter, har bandet skiftet navn til Siamese, og har udgivet deres tredje album af samme navn.
Æstetisk og stort
Første gang jeg hørte albummet overraskede introen på ”Tomorrow Never Dies” mig. Trods det lidt tynde vers, er intro og omkvæd flot sat sammen og med en dybde, man sjældent hører i danske rockbands. Desværre er der også eksempler på det modsatte. På ”Advice To A Son” hvor intro, omkvæd og vers ikke når helt i mål. En tendens som er gennemgående for albummet, og som efterlader lytteren tilbage med en uharmonisk oplevelse af et album, som veksler mellem halvtgenialt og stærkt svingende.
Når det er sagt, så fortjener Siamese dog ros for den dybde, der er i albummet. Selvom albummet er tyndt fra tid til anden, er der tonsvis af interessante elementer i form af temposkift, uventede instrumenter, flotte riffs og små velplacerede detaljer. Et af de punkter, hvor albummet virkelig skiller sig ud, er af brugen af violin, eksempelvis på ”Gods and Kings” og ”Tomorrow Never Dies”. Bandet får integreret violinen rigtig fornuftigt, og det ender med, at den løfter albummet, og bidrager til et alternativt og æstetisk helhedsindtryk.
Lovende for dansk rocks fremtid
Siamese imponerer mig mere, end noget dansk rock har gjort i rigtig lang tid. Numrene på albummet er spændende og varierede, men til tider også tynde og ligefrem kedelige. Numrene er til tider proppede med interessante passager og små flotte detaljer, mens andre gange som støvsuget for noget spændende. Dog skinner de positive elementer kraftigst igennem og efterlader lytteren med et stilrent og samtidig nysgerrigt album, der giver et håb for dansk rocks fremtid.
”Tomorrow Never Dies” er albummets første nummer, og videoen er en god visualisering af hvordan albummet føles at lytte til: Æstetisk og super spændende.
