Efter Century Medias lidt skandaleagtige stunt, i forbindelse med "Fear Will Drag You Down" fra 2002, der faktisk bare bestod af "Of One Blood" fra 2000 og "Deadworld" EPen, der kun blev udgivet i Japan i 2001, er det nu tid til et nyt udspil i form af "The Art Of Balance". Shadows Fall henvender sig til et bredt spektrum af metalfolket, for som der står i pressematerialet er det "Heavymetal for Rock fans og Rock for Heavymetal fans, samt en blanding af begge dele for Hardcore fans". Og det er måske ikke helt ved siden af. Personligt vil jeg nok betegne det som melodisk thrash, der til tider godt kan lede tankerne hen på et band som Killswitch Engage, uden på nogen måde at blivr ripoff. Det bare rykker og groover, samtidig med at det er lækkert pakket ind i en rigtig fed produktion. Et nummer som "Thoughts Without Words" går rent ind hos undertegnede og flere numre er godt på vej til at blive større og større. "The Art Of Balance" kan måske godt snige sig op på 90% hen ad vejen, men da karakteren skal falde nu, bliver det til 80%. Check Shadows Fall ud, når "The Art Of Balance" rammer gaden 27.Januar!