Det er tre år siden at Severe Torture udgav deres seneste udspil "Misanthrophic Carnage", der bød på særdeles brutal dødsmetal a'la Cannibal Corpse og Suffocation. Denne stil fortsættes så absolut på "Fall Of The Despised", men den fede produktion gør at de denne gang har fået skabt en helhed, man virkelig må tage hatten af for... På sin vis er dette her bare endnu en brutal dødsmetal skive i den uendelige række, men alligevel med så overbevisende kvalitet og lyd, at dette bør være et must for alle tilhængere af den brutale dødsmetal. Med den udvikling bandet har gennemgået de sidste tre år, er jeg overbevist om at det her nok skal blive stort. Så ingen undskyldning her - bare se at få købt.