Den svenske dødsfiasko

Jeg har længe set frem til at høre den nye plade fra det svenske dødsmetal-band; Sectu. Bandet blev dannet i 2011. De er flankeret af tidligere medlemmer fra store svenske bands som Evergrey, men også Amerikanske bands som Chimaira. Bandet har to albums på bagen og er nu klar med deres tredje udspil Nefarious. Det var noget af en mærkelig oplevelse at høre bandet for første gang - men på trods af en lovende start, endte det alligevel med at blive en kedelig oplevelse.

Gennemgang

Pladen starter med nummeret "Fiery Initaitor". Der skal ikke mere til, end et lille slag på trommerne, før det hele eksploderer ud i et lydinferno af blastbeats og et disharmonisk guitarriff. Den traditionelle dybe dødsmetal-vokal, leveret af Stefan Lundgren, passer godt med musikken - allerede her kan vi mærke at bandet har en god kemi sammen. Jeg kan alligevel ikke undgå at føle, at der mangler noget i musikken, som jeg ikke lige helt kan sætte en finger på. Selvom nummeret rammer de fire minutter og 32 sekunder synes jeg stadig, at det trækker en del ud, og at det er præget af gentagelser. Andet nummer på pladen, "Onset Of Destruction", er dog to minutter længere og der er stadig ikke noget, som har formået helt at imponere mig. Den tekniske side af bandet har været tydelig på disse to første numre, men jeg synes ikke, at det holder. "Perpetual Spectre" er tredje nummer på pladen. Det er et langsomt nummer, som efter min mening minder en del om danske dødsmetal helte Dawn Of Demise, på grund af de ligheder, jeg kan drage mellem bandsnes langsomme passager. Jeg synes stadig ikke, at musikken siger mig så meget, da det hele bare er 100 kilometer frem ad hele tiden. Der har indtil videre ikke været en kunstnerpause, hvor musikken rigtigt kan synke ind og udfolde sig - selvfølgelig er der mennesker, der foretrækker deres musik på denne måde - jeg er desværre bare ikke en af dem.

På det fjerde nummer, "Tenebrous", viser Sectu igen deres tekniske kunnen. Jeg mærker en smule arrogance i musikken, da det føles, som om at de vil spille så hurtigt og teknisk som overhoved muligt, derfor udelader de elementer som melodi eller genkendelige passager i musikken. Der bliver stadig kun spillet blastbeats og utroligt hurtige guitarriffs, derudover bliver det stadig kun holdt på et middelmådigt plan i forhold til sangskrivning. Det hele føles lidt, som om det drukner, fordi det samme bliver gentaget igen og igen - hvilket selvfølgelig gør dette nummer langtrukkent. Jeg synes uden tvivl, at dette er det mest langtrukne nummer på pladen indtil videre. Nummeret "Convergence" siger mig heller ikke det store - undtagelsen er nogle skrigende guitar riffs i løbet af nummeret, der er utrolig frustrerende at lytte til. Der er stadig intet nyt i Sectu lejren, da det stadig er ultra hurtige blastbeats og maskingeværhurtige og tekniske guitar riffs.

Produktionen på denne plade er til gengæld virkelig god - jeg føler ikke, at der er nogle ting, som bliver glemt i mixen. Trommeslager Richard Evensand viser meget potentiale på pladen, men får ikke lov rigtigt at udfolde sig til andet end lynhurtige blastbeats og nogle (igen hurtige) tekniske passager. Jeg følte ikke, at der var megen variation igennem pladen. Med sine tidligere bands (Chimaira og Soilwork) i bagagen, synes jeg vi burde have hørt meget mere kreativ udfoldelse fra ham end bare blastbeats, dobbelstortromme og en endeløs række af gentagelser. Jeg føler faktisk lidt, at der bliver lagt skjul på dette store talent pladen igennem.

Guitaren har det samme problem, som trommerne. For mange gentagelser og at det føles, som om kun hurtige og tekniske dele hører til på denne plade. Jeg har ikke hørt andet end utroligt hurtige guitar riffs, som desværre ikke helt giver sangen lov til udfolde sig. Det føles som noget bliver holdt tilbage. Jeg er ikke i tvivl om at disse guitarister er utrolig gode, men alligevel føler jeg, at de burde være mere opfindsomme, når det kommer til sang skrivningen.

Vokalen er heller ikke særlig imponerende, da det ikke er andet end dødsvokal, med måske et lille stykke af black metal ind i mellem. Alt i alt heller ikke noget at råbe "Hurra" for.

Ikke værd at spilde sin tid på

Jeg synes virkelig ikke, at denne skive er noget, man skal prøve at lytte sig igennem. Ikke noget overraskende kom ud af at lytte til denne plade, og det er ikke noget, jeg ville anbefale til nogen. Sectu har i hvert fald meget at rette op på, før jeg vil begynde at lytte til dem igen. Jeg synes ikke at dette album er værd at spilde sin tid på at lytte til.