Jævnt, til dels kedeligt samt mangel på sammenhæng instrumenterne imellem. Dette er nogle af de ord som jeg har valgt at bruge om Secrets of the Moon's musikalske univers. Allerede fra åbningsnummeret vikles vi ind i lange trivielle riffs, som ingen ende vil tage. Egentlig synd, da jeg faktisk mener, at bandet har et vist potentiale, hvilket manifesterer sig i en vis originalitet. Der eksperimenteres fint både med sang, råb og skrig. De enkelte riffs er egentlig ret fede og melodiske og hvis det ikke havde været pga. den manglende sammenhæng riffs imellem, ja så kunne man måske have båret over med bandet, når vi nu ved at de har lånt med arme og ben fra diverse Black Metal bands. Men sagen er jo en anden og derfor forbliver Secrets of the Moon en torso inden for denne genre.