Scelerata er intet mindre end et power metal band fra Brasilien. De udgav deres debutalbum, Darkness and Light i 2006, og siden er der fulgt yderligere fire udgivelser. The Sniper er dermed deres femte udgivelse, og det tredje album af fuld længde.

Først og fremmest er jeg egentlig ret imponeret over den hårdhed og til tider ligefrem brutalitet, der er i musikken. Herunder især trommerne, der holder et højt tempo albummet igennem, dog uden at lyde drum machine-agtigt på noget tidspunkt. Forsanger Fabio beskrives af pladeselskabet, Nightmare Records, som et stort nyt talent, og han er da også rimelig god, men så er det heller ikke vildere end det. Han bidrager med en typisk power-vokal, og kan, ganske som genren foreskriver, komme meget højt op i tonerne. Når han ikke gør det er hans stemme overraskende dyb og hæs, og slet ikke så kordrengeagtig som det ofte er tilfældet for forsangeren i et power metal band. Dog synes jeg at det netop er den instrumentale præstation, der er det gode ved Scelerata.

Produktionsmæssigt er der intet at komme efter, og hvert instrument har deres tydelige rolle i musikken. Dog kan vi ikke komme uden om at der er lidt kliché over det, især mht. teksterne. Det hele er virkelig velspillet, og langt de fleste sange indeholder nogle teknisk avancerede soloer. Dog har The Sniper en tendens til at blive lidt for rodet engang imellem, og i enkelte tilfælde lidt autotune-agtigt.

Hvis man ellers synes at power er lidt for cheesy og fedtet af drageblod, er Scelerata måske et forsøg værd. Nyskabende er de ikke, men den lidt tunge lyd gør dog at de, for mig, er lidt mere interessante end majoriteten af power metal bands.

Trackliste: 1. Rising Sun 2. In My Blood 3. Road to Death 4. Breaking the Chains 5. Unmasking Lies 6. Must Be Dreaming 7. Drowned in Madness 8. Welcome 9. ‘Til the Day We 10. Money Painted Red 11. The Sniper