Grækenland byder på andet end moussaka og ouzo

Græsk metal i britisk støbeform

Med base i London, men med dybe rødder i det græske, har Scar of the Sun siden banddannelsen i 2004 arbejdet hårdt og målrettet for at gøre indtog på den moderne metalscene – et sted, hvor der immervæk er stor konkurrence! Det hårde arbejde lader dog til at have givet pote, for siden grækernes demoplade i 2005 er det blevet til yderligere to fuldlængeskiver samt åbningsjobs for bl.a. Týr, Moonspell og Swallow the Sun.

Spænding, spændvidde og spændstighed

Den musikalske oversvømmelse igangsættes af åbningsnummeret ”Among Waters and Giants”, der på ganske fin vis præsenterer, hvad lytteren kan forvente sig af de resterende godt og vel 50 minutter: et særdeles stemningsfuldt album, hvor er der kælet for – og leget med – forskellige musiske lag og atmosfæriske effekter.

Denne lettere melankolske stemning sammenflettes på bedste vis med den genrekonstellation, de solforskrækkede grækere har kastet sig ud i: moderne metal tilsat et melodisk aspekt samt lidt goth og doom hist og her.

Går vi mere konkret til værks, er In Flood et ambitiøst og bredt favnende album, der indeholder lidt af hvert indenfor metalverdens musikalske støbning: blast beats, buldrende bas, groovy rytmeguitar, monstrøse guitarsoloer, melodiske omkvæd samt lidt sporadisk keyboardspil, der dog til tider tager overhånd – fx i nummeret ”The Raid”, hvor gutterne mister fokus og lader elektronikken løbe løbsk.

På de restende numre fortsættes den gode, solide spændvidde, men kvaliteten af de enkelte numre er også varierende.

I et af de mere up tempo numre, ”An Ill-Fated Wonder”, spiller grækerne med musklerne og beviser deres kunnen inden for det melodiske metalfelt med en intro, der snildt kunne have sneget sig ind på et af de tidlige Soilwork- eller In Flames-albums, men på numre som ”The Truth About the Lies”, hvor der anes undertoner af punk, står gutterne væsentligt svagere – hovedsagligt pga. vokalen.

Med nummeret ”In Flood” præsenteres et af de mere interessante vokalspor dog, hvor frontmand Terry Nikas veksler mellem hvisken og råben. Her synes jeg, vokalkombinationen klæder albummet, da vi får et hint af skrøbelighed og selvransagelse, men jeg er altså ikke overbevist om Nikas’ vokale præstation som helhed på denne plade.

Skivens helt store overraskelse er utvivlsomt coverversionen af Depeche Modes ”Walking in my Shoes”, og jeg må indrømme, at det var med en vis skepsis, at jeg satte mig til rette for at høre solkongernes version. Det er på alle måder svært at hamle op med Dave Gahan og co., men jeg synes faktisk, at vore venner gør et hæderligt forsøg – de bibeholder originalens værdier, men tilfører lidt græsk krydderi, der sætter nummeret i et nyt, forfriskende perspektiv.

Den auditive flodbølge afvikles med bonustracket ”The Ghost Peril”, der i en down tempo ramme og doom-inspireret stil kaster spooky undertoner og grumme lydeffekter efter lytteren, hvorved der sættes et pænt punktum for In Flood-oplevelsen.

Storebrødrene i Paradise Lost nikker anerkendende

Med dette album cementerer Scar of the Sun deres status som et band, der har et godt, fast greb om vidtgående genrer og stilarter, og de formår i langt overvejende grad at arbejde med disse på ganske fornuftig vis. Det er tydeligt at høre, at den store inspirationskilde er de britiske kollegaer i Paradise Lost, og grækerne lægger sig på mange måder i direkte forlængelse heraf. Jeg synes dog, Nikas’ vokal halter efter den instrumentale side, hvorfor vi lander på 7 solskoldede kranier.