Det engelske hardrock band Saracen er klar med et nyt konceptalbum, der denne gang fortæller historien om kulturikonet og sexsymbolet Marilyn Monroes liv og død. Saracen har til formålet allieret sig med adskillige gæstemusikere, herunder blandt andet saxofonisten Snake Davis og sanger Steve Overland. Desuden medvirker de to sangerinder Issa og Robin Beck, der skaber den nødvendige kvindelige vokale tilstedeværelse på albummet.
De forskellige vokaler, er efter min mening også en af albummets styrker. Det er med til at give indtryk af en historie, der både fortælles gennem samtiden og igennem Marilyn selv (som især kommer til udtryk ved Robin Beck, der synger på 5 ud af albummets 11 numre). Stemningen understøttes yderligere i de passager, hvor saxofonen kommer ind over. Godt eksemplificeret gennem det gode instrumentale åbningsnummer The Child: Norma Jeane. En fed lille detalje i øvrigt er, at åbningsnummeret og det afsluttende nummer minder meget om hinanden, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk i omkvædet. Åbningsnummeret hedder som nævnt The Child: Norma Jeane (det navn Marilyn Monroe blev døbt under), mens det afsluttende nummer hedder The Woman: Marilyn. Det er så til gengæld ikke rent instrumentalt, men opsummerer hendes liv frem til hendes død som det slutter med. Skal man endelig kritisere den del, så fokuseres der måske nok for meget på hendes problemer og ikke helt nok på den mere glamourøse side af hendes tilværelse. Men nok om temaet og lyrikken.
Når jeg kun giver albummet fem småfesne kranier, skyldes det at numrene er for ujævne til min smag. Saracen spiller melodisk hardrock, tilsat en smule progressiv rock. Der er ydermere også elementer af episk rock, der skabes ved hjælp af keyboard. Numrene veksler mellem på den ene side ballader, der skal give albummet den lidt melankolske stemning og så mere traditionelle hardrock numre- og passager. Keyboardet er ofte til stede i musikken, men især i de mere rockede numre er guitaren også fremtrædende og for eksempel Make This Body Work er faktisk et rigtig godt rocknummer.
Desværre er der et par ting der gør, at jeg aldrig for alvor kommer op at ringe. For det første er der et par af balladerne jeg synes er deciderede kedelige. Desuden savner jeg et par virkelige rocknumre udover Make This Body Work. Flere steder er der gode solide rockmelodier at hente, men mange gange går tempoet ned og der kommer mere stille passager ind også. Og jeg synes bare ikke det fungerer lige godt hver gang.
Fans af den mere melodiske hardrock bør bestemt give albummet en chance. Der er mange gode ting på albummet, også i den rockede afdeling, og man kan ikke komme uden om at der er gode rockmelodier på albummet. Men jeg tvivler lidt på, at hardcore metalhoveder for alvor for noget ud af dette album.
For mit vedkommende gælder, at trods det flot gennemførte koncept, så er der i sidste ende for meget af musikken der er for pænt og småkedeligt til min smag.
