De svenske krigere i Sabaton har sluppet deres femte album løs, og er man bekendt med bandet, så falder man nok ikke forbavset ned af stolen, når jeg fortæller at teksterne igen handler om krig, krig og krig. Sabaton har fået fans til at foreslå hvilke historiske slag de skal skrive om, og det er der så kommet 10 nye sange ud af. Slaget ved Thermopylæ og Slaget om Midway er 2 af kampene der kæmpes på Coat Of Arms, ligesom alles yndlingsfjender nummer ét, nazisterne, også får prygl.

Rent musikalsk er det stadigvæk power metal der bliver spillet. For det meste af tiden, i hvertfald. Der er blevet plads til lidt mere keyboard og melodi i nogle af numrene, som der jo også var på forrige album, The Art Of War. Dermed fortsætter Sabaton den udvikling, der bringer dem længere væk fra musikken på Primo Victoria og Attero Dominatus, og det er en skam, da det er i den periode at man finder deres bedste og mest ørehængende numre.

Dermed ikke sagt at Coat Of Arms er dårlig, for det er den bestemt ikke. Det er stadigvæk god power metal, eller battle metal om man vil, men der er længere mellem de numre der virkelig rykker. Titelnummeret "Coat Of Arms", "Midway" og "Metal Ripper" er de bedste på skiven, efter min mening, men også "Wehrmacht" er god. Er du fan af Sabaton, vil du kunne li’ Coat Of Arms, og er du ikke fan, er det på tide at blive det! 7 kranier.