Så er Mark Boals tilbage igen, denne gang i sit eget band. Dette er deres andet album, stilen er meget Malmsteen agtigt og det er som om Mark Boals ikke rigtig kan slippe at han har sunget i Malmsteen. Han burde jo nok i stedet se at komme videre og lave noget andet, end blive ved med det der Malmsteen rip-off. Men hva' fanden, sangene lyder da OK, han er en fremragende sanger og han er så heldig at han har fået Tony Macalpine som guitarist i bandet (Tony har lavet et utal af soloskiver). Numrene på CD'en er meget melodiske, dog har de de keyboard/guitar attacks man kender fra Malmsteen, en masse breaks osv. Ja det hele minder lige lovlig meget om Malmsteen, uden dog nogensinde at nå hans første skiver til sokkeholderne. Men det er helt klart en lytter værd, hvis man er til prog-hardrock. Jeg glemte lige at nævne at lyden er temmelig tynd.